Læring og samarbejde
Oversat titel
Learning and collaboration
Forfatter
Lehmann, Michaela
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2021
Afleveret
2021-01-22
Antal sider
33
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan sygeplejersker og fysioterapeuter lærer af og om hinanden, og hvilken betydning det har for samarbejdet om patienter, i lyset af sygeplejerskemangel på medicinske afdelinger i Danmark. I sommeren 2019 blev der i et medicinsk sengeafsnit ansat fysioterapeuter i stillinger tæt på plejen med henblik på opgaveglidning og aflastning af sygeplejersker. Med et socialkonstruktivistisk udgangspunkt og en fænomenologisk tilgang gennemførtes fire kvalitative, semistrukturerede interviews med sygeplejersker og fysioterapeuter. Analysen inddrager Knud Illeris’ teori om læringsprocesser og Etienne Wengers teori om praksisfællesskaber. Resultaterne peger på, at de to faggrupper gennem det tætte samarbejde udbyggede deres viden om hinandens opgaver og identificerede overlappende områder, som kunne deles. Begge grupper anerkender forskelle såvel som fælles interesser og et fælles mål om at skabe bedst mulig behandling og patientoplevelse. Samarbejdet beskrives som kendetegnet ved nærhed, gensidig tillid og værdi i at kunne grine sammen, og de nye roller for afsnitsfysioterapeuter gav øget fleksibilitet og kontinuitet i behandling, træning og håndtering af hjælpemidler.
This thesis examines how nurses and physiotherapists learn from and about each other and how this influences collaboration around patients, set against the backdrop of nurse shortages in Danish medical wards. In summer 2019, physiotherapists were employed within a ward in roles close to nursing to enable task shifting and relieve nurses. Adopting a social constructivist perspective and a phenomenological approach, four qualitative semi-structured interviews were conducted with nurses and physiotherapists. The analysis draws on Knud Illeris’ theory of learning processes and Etienne Wenger’s communities of practice. Findings indicate that working closely together helped both professions deepen their understanding of each other’s tasks and recognize overlapping areas that could be shared. Both acknowledge differences as well as common interests and a shared aim to provide the best possible treatment and patient experience. Collaboration was described as close, trusting and collegial—with value placed on everyday camaraderie—and the new roles for ward-based physiotherapists provided greater flexibility and continuity in treatment, training and assistive device management.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]