Læring i spændingsfeltet mellem deltagelse og produktion: Et etnografisk inspireret studie af unges hverdagspraksis på en produktionsafhængig STU

Learning in the tension between participation and production: An ethnographically inspired study of young people’s everyday practice in a production-dependent STU setting

Christensen, Carsten Carner

4. semester

Læring og Forandringsprocesser, Kandidat

2026

2026-06-01

Dette speciale undersøger, hvordan unge deltager i den daglige praksis på Kraftværket, et produktionsafhængigt undervisningsmiljø i den danske STU-ramme for unge med særlige uddannelsesbehov. Studiet ser på, hvordan deltagelse og læring udvikler sig over tid i spændingsfeltet mellem muligheder for at deltage, uddannelsesmål og værkstedets krav om produktion. Da STU er en særlig dansk ordning, bruges Kraftværket som lokal case til at belyse bredere spørgsmål om deltagelse, læring og arbejdsbaseret uddannelse. Undersøgelsen bygger på etnografisk feltarbejde over 31 feltdage (september 2025–marts 2026) med feltnoter, observationer og uformelle samtaler fra hverdagen på Kraftværket. Analysen følger især tre unge, Lina, Sune og Anker, som på forskellige måder viser, hvordan deltagelse kan åbnes, begrænses og ændre form over tid. Teoretisk trækker specialet især på Lave og Wengers forståelse af situeret læring (læring, der sker i konkrete praksisfællesskaber), communities of practice (praksisfællesskaber) og legitimate peripheral participation (at man begynder med mindre opgaver i periferien og gradvist får mere ansvar). Det bygger også på læretidstraditionens syn på læring som deltagelse i social praksis. Ole Dreiers forståelse af læring som ændringer i personlig deltagelse medtages for at belyse, hvordan de unges deltagelse udvikler sig. Derudover anvendes begreberne læringsbaner og doxa (fælles, ofte usagte normer) til at undersøge, hvordan deltagelse formes gennem adgang til opgaver, ansvar, relationer, normer og de unges orientering mod fremtidig uddannelse, arbejde og voksenliv. Specialet konkluderer, at læring på Kraftværket ikke meningsfuldt kan forstås som undervisning adskilt fra arbejdet. Læring udvikles i og gennem deltagelse i reelle arbejdsopgaver, hvor de unges bidrag har betydning for produkter, kunder og værkstedets fælles fremdrift. Produktionen fungerer derfor både som mulighed og som begrænsning: den kan skabe alvor, retning og mestring, men gør også krav, tempo, fejl og kvalitet betydningsfulde. Et centralt fund er det, specialet kalder 'kravsensitiv regulering af deltagelse' – en løbende justering af adgang til opgaver, ansvar og instruktion i forhold til både produktionens krav og den unges aktuelle færdigheder. Produktionskrav fjernes ikke, men oversættes gennem konkrete vurderinger i værkstedet.

This thesis explores how young people take part in everyday practice at Kraftværket, a production-dependent learning setting within Denmark’s STU framework for young people with special educational needs. It examines how participation and learning change over time amid the tension between chances to participate, educational goals, and the workshop’s production requirements. Because STU is a specifically Danish option, Kraftværket is used as a local case to discuss broader questions about participation, learning, and work-based education. The study is based on ethnographic fieldwork over 31 fieldwork days (September 2025–March 2026), using field notes, observations, and informal conversations from daily life at Kraftværket. The analysis follows three young people—Lina, Sune, and Anker—who in different ways show how participation can be opened, limited, and reshaped over time. The thesis draws mainly on Lave and Wenger’s ideas about situated learning (learning that happens in concrete communities of practice), communities of practice, and legitimate peripheral participation (starting with smaller, peripheral tasks and gradually taking on more responsibility). It also uses the apprenticeship tradition’s view of learning as participation in social practice. Ole Dreier’s understanding of learning as changes in personal participation helps explain how the young people’s participation develops. In addition, the concepts of learning trajectories and doxa (shared, often implicit norms) are used to examine how participation is shaped by access to tasks, responsibility, relationships, norms, and the young people’s orientations toward future education, work, and adult life. The thesis concludes that learning at Kraftværket cannot meaningfully be understood as teaching separated from work. Learning develops in and through participation in real work tasks, where the young people’s contributions matter for products, customers, and the workshop’s shared progress. Production is therefore both an opportunity and a limitation: it can create seriousness, direction, and mastery, but it also makes demands, pace, mistakes, and quality significant. A central finding is what the thesis terms 'demand-sensitive regulation of participation'—a continuous adjustment of access to tasks, responsibility, and instruction in relation to both production demands and the young person’s current abilities. Production requirements are not removed but translated through concrete workshop-based assessments.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

STU ; særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse ; kravafstemt deltagelsesregulering ; mesterlære ; produktionsafhængig uddannelse ; læringsbaner ; etnografisk afsæt ; efterrefleksion ; legitim perifer deltagelse ; situeret lærings ; teles ; doxa ; hverdagspraksis ; etnografi ; FGU ; identitet ; demand-sensitive regulation of participation ; praksisfællesskab

Download PDF
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter