Lærersamarbejdets muligheder
Oversat titel
The Potential of Teacher Collaboration
Forfatter
Horsholt, Jens Jakob
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-31
Antal sider
54
Resumé
Dette studie undersøger, hvordan professionelle læringsfællesskaber (PLF) kan forbedre samarbejdet om udvikling af undervisning blandt gymnasielærere. Undersøgelsen er gennemført som aktionsforskning, hvor lærere og forsker sammen afprøver og undersøger tiltag i praksis. Resultaterne peger på tre hovedområder. For det første blev teamet mere selvledende ved at formulere fælles værdier og en fælles vision, understøttet af faste arbejdsgange som brugen af cooperative learning-øvelser. En læringscirkel gav struktur til selvanalyse af praksis. Fokus på læring hjalp teamet med at se efter positive tegn på elevers læring frem for udelukkende mangler, i tråd med deres vision. For det andet blev udviklingen af undervisningen drevet af en undersøgende tilgang. Timperleys læringscyklus blev brugt til at identificere elevernes behov, og reflekterende dialoger førte til professionel læring samt til en fælles didaktisk metode og et fælles sprog. For det tredje blev fællesskabet styrket, hvilket styrkede samarbejdet. PLF opfordrer medlemmer til at tage interpersonelle risici og dele usikkerheder, hvilket skaber sårbarhedsbaseret tillid og åbner for yderligere risikotagning og kritisk venskab. Selv om PLF bygger på frivillighed, bidrog det i dette forløb til at udvikle samarbejdet. Modellen er dog ikke i sig selv en enkel løsning på, hvordan PLF kan udbredes i den danske gymnasieskole, da den også rummer udfordringer.
This study examines how professional learning communities (PLCs) can improve collaboration among upper secondary school teachers in developing teaching practice. The project used action research, in which teachers and the researcher tried out and studied changes together in practice. The findings point to three areas. First, the team became more self-directed by agreeing on shared values and a shared vision, supported by consistent routines such as cooperative learning exercises. A learning circle provided structure for self-examination of practice. The focus on learning helped the team look for positive indicators of student learning rather than only deficits, in line with their vision. Second, the development of teaching was driven by an inquiry approach. Timperley’s learning cycle was used to identify students’ needs, and reflective dialogues led to professional learning and to a shared didactic method and common language. Third, the sense of community grew, which strengthened collaboration. PLCs encourage members to take interpersonal risks and share uncertainties, building vulnerability-based trust that supports further risk-taking and critical friendship. Although participation in the PLC was voluntary, it supported the development of teacher collaboration in this case. However, the model is not a straightforward answer to how PLCs can be scaled in Danish upper secondary schools, as it also involves challenges.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]