Læreres oplevelse af og arbejde med skolebørns selvværd - et kvalitativt studie
Oversat titel
Teachers experience of and work with children's self-esteem
Forfattere
Ubbesen, Anna Amby ; Pandi, Mette Nyborg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-06-12
Antal sider
125
Abstract
Specialet undersøger, hvordan lærere i folkeskolen forstår betydningen af børns selvværd, og hvordan de arbejder med det i praksis. Det spørges også, om lærerne ser selvværd som en del af deres ansvar for elevernes alsidige udvikling, og hvordan udbredte forståelser af selvet præger deres syn på selvværd. Baggrunden er, at selvværd fylder i den offentlige debat, samtidig med at skolen efter reformen i 2013 har fået et stærkere fokus på faglige resultater, mens personlig og social udvikling er trådt mere i baggrunden, selv om elevvejledning og trivselsmålinger stadig findes. Undersøgelsen er en lille, kvalitativ studie med to deltagere (lærere) i et trianguleret design bestående af en indledende deltagerobservation, et semistruktureret interview og en efterfølgende observation. Materialet er fortolket efter Kvale og Brinkmanns tre niveauer: lærernes egen selvforståelse, en kritisk hverdagsfornuft og en teoretisk læsning. Videnskabsteoretisk trækker specialet på en eksistentiel-fænomenologisk-hermeneutisk ramme og på teorier om selvet fra bl.a. Jan Tønnesvang, Svend Brinkmann, G. W. F. Hegel, Jean-Jacques Rousseau, Michel Foucault, Susan Harter, Christopher Mruk, Seymour Epstein og Karen Wistoft. Resultaterne peger på, at lærerne ikke tillægger psykologisk selvværd – fx følelsen af at være tilstrækkelig – nogen særlig betydning i skolen, medmindre en elev har lavt selvværd. Det, de vægter højest, er elevers trivsel og glæde i hverdagen. Lærerne forbinder både selvværd og trivsel med klassens fællesskab og det sociale klima, og når de arbejder med at skabe et trygt og inkluderende klassefællesskab, styrker de samtidig elevers selvværd. De vigtigste veje er et sikkert, inkluderende læringsmiljø, gode lærer-elev-relationer og brug af ros. Undervejs tegnede der sig dog et billede af, at lærerne giver mindre ros, end de selv tror, hvilket kan hænge sammen med tidspres og mange opgaver. Specialet rummer også metodiske, etiske og videnskabsteoretiske refleksioner: Det triangulerede design blev ikke fuldt udnyttet; etik er en løbende del af forskningsprocessen; og den medkonstruerede karakter af kvalitativ forskning giver udfordringer. Afslutningsvis drøftes, hvorfor selvværd fyldte mindre for lærerne end først antaget, bl.a. i lyset af en resultatorienteret kontra en kulturorienteret skoleforståelse.
This thesis examines how primary school teachers understand the importance of children’s self-esteem and how they work with it in everyday practice. It also asks whether teachers see self-esteem as part of their responsibility for whole-child development, and how dominant ideas about the self shape their views. The study is motivated by frequent public debate and a perceived demand from teachers, children, and parents for knowledge about self-esteem, alongside a policy shift since a 2013 reform that placed greater emphasis on academic results while personal and social development received less attention, even though student counseling and well-being surveys remain. The research is a small qualitative study with two participants (teachers) using a triangulated design: an initial participant observation, a semi-structured interview, and a follow-up observation. The material was analyzed using Kvale and Brinkmann’s three interpretive levels: the teachers’ self-understanding, a critical common-sense reading, and a theoretical reading. The study is framed by an existential phenomenological-hermeneutic stance and draws on theories of the self by Jan Tønnesvang, Svend Brinkmann, G. W. F. Hegel, Jean-Jacques Rousseau, Michel Foucault, Susan Harter, Christopher Mruk, Seymour Epstein, and Karen Wistoft. Findings indicate that teachers do not consider psychological self-esteem—for example, feeling “good enough”—to be particularly important in school, unless a student shows low self-esteem. Instead, they prioritize students’ happiness and everyday well-being. Teachers link both self-esteem and well-being to the class community and social climate; by building a safe, inclusive classroom environment, they indirectly support self-esteem. Key strategies include nurturing a secure, inclusive class community, strong teacher-student relationships, and the use of praise. However, it appeared that teachers may give less praise than they believe, likely influenced by time pressure and multiple tasks. The thesis includes methodological, ethical, and epistemological reflections: the triangulated design was not fully realized; ethics is an ongoing part of the research process; and the co-constructed nature of qualitative research poses challenges. Finally, it discusses why self-esteem mattered less to teachers than initially assumed, highlighting tensions between outcome-oriented and culture-oriented approaches to schooling.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord