AAU Studenterprojekter er ikke tilgængelig fra 15. juni kl. 12.30 til 17. juni kl. 12.30 pga. planlagt systemarbejde. Projekterne kan ikke downloades i perioden.
AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Kunsten i at føre efterretningsarbejde: Den tidlige danske efterretningstjeneste og krigene i 1848-1864: Den tidlige danske efterretningstjeneste og krigene i 1848-1864

Oversat titel

The art of conducting intelligence work: The early danish intelligence agency and the wars of 1848-1864: The early danish intelligence agency and the wars of 1848-1864

Forfatter

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2026

Afleveret

Antal sider

60

Resumé

Specialet undersøger, hvordan Danmarks tidlige militære efterretningstjeneste fungerede under krigene og i årene imellem dem i perioden 1848–1864. Militær efterretning forstås her som indsamling og anvendelse af oplysninger om mulige modstandere til støtte for planlægning og operationer. Undersøgelsen spørger, hvordan dette tidlige efterretningsvæsen var organiseret og anvendt i praksis, og hvilke typer oplysninger der blev indsamlet i perioden. Med materiale fra Rigsarkivet kombineret med samtidige værker og dokumenter udarbejdet af den danske Generalstab undersøger specialet, om de indsamlede efterretninger påvirkede beslutningen om at oprette en permanent efterretningstjeneste efter krigen i 1864. Det ser også på, om Generalstaben ændrede sine strategier for indsamling af efterretninger under og mellem konflikterne, og hvordan krigenes resultater kan have påvirket etableringen af en permanent tjeneste.

This thesis examines how Denmark’s early military intelligence operated during the wars and the intervening years from 1848 to 1864. Here, military intelligence means the organized collection and use of information about potential adversaries to support planning and operations. The study asks how this early service was organized and used in practice, and what kinds of information were collected in this period. Using sources from the Danish National Archives together with contemporary works and records produced by the Danish General Staff, the thesis investigates whether the intelligence gathered influenced the decision to establish a permanent intelligence service after the 1864 war. It also considers whether the General Staff adapted its intelligence-gathering strategies during and between the conflicts, and how the outcomes of the wars may have shaped the creation of a permanent agency.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]