Kulturmødets betydning - En undersøgelse af Frivillig Rådgivning i Dansk Flygtningehjælp

Abstract

Dette speciale belyser mødet mellem frivillig rådgiver og rådsøgende borger i Dansk Flygtningehjælps rådgivning. Formålet er at diskutere og kvalificere kundskabsgrundlaget for mødet mellem frivillig rådgiver og borger med etnisk minoritetsbaggrund. Specialet præsenterer, hvorledes forskellige problemopfattelser og kulturforståelser har betydning for mødet mellem rådgiver og rådsøgende. Undersøgelsen viser, at en essentialistisk kulturopfattelse bliver inddraget i Frivillig Rådgivning. Ud fra mine observationer og interviews viser der sig, at være forskellige forestillinger af, hvordan man som frivillig rådgiver kan forstå de problemstillinger de rådsøgende borger ønsker råd og vejledning om. Det fremgår i undersøgelsen, at de frivillige rådgivere har et ønske om, at have en helhedsorienteret tilgang, hvori elementer som anerkendelse, aktiv lytning, kommunikation og empati bliver fremhævet. Det er dog ikke dette der primært præger den rådgivende praksis. Det der umiddelbart fylder mest i rådgivningssituationen er det juridiske aspekt. Dette betyder, at hensynet til de ovennævnte sociale forhold kommer i anden række. Mine fund har således givet anledning til at antage, at et paradoks finder sted i Frivillig Rådgivning. Det bliver i specialet fremhævet, hvorledes disse tendenser udgør en fare for, at rådgiverne i Frivillig Rådgivning møder de rådsøgende ud fra en essentialistisk kulturopfattelse. Dette har jeg argumenteret for kan hindre et konstruktivt og frugtbart møde mellem rådgiver og rådsøgende. Undersøgelsen fremhæver hvordan vigtige elementer ligeledes kan være med til at definere mødet. Forskellige medborgerskabsopfattelser bliver i den forbindelse fremhævet. En liberal økonomisk medborgerskabsoptik viser sig som fremtrædende. En sådan opfattelse kan potentielt begrænse en helhedsvurdering af den rådsøgendes problemstilling, hvilket efterlader ringe plads til anerkendelse, aktiv lytning, indsigt og nysgerrighed i rådsøgendes situation. En ligestilling af etniske minoriteter bliver således udfordret, hvilket giver anledning til at antage, at visionen om, at skabe aktive medborgere ligeledes er udfordret.

This dissertation aims to shed light on the interaction between the voluntary social councilors and persons seeking council in Dansk Flygtningehjælp Council Service. The overall aim is to discuss and improve the basis for interaction between the social councilors and citizens from ethnic minorities. The dissertation aims to show how different perspectives on culture affect the interaction between the social worker and the citizen. The present investigation suggests that the predominant view on culture in the Dansk Flygtningehjælp Council Service is essentialistic. However, the author's own observations and interviews show that the team of volunteers have relatively diverse views on how to address problems raised by the citizens seeking council. The investigation also suggests that the voluntary councilors wish to apply a holistic approach with emphasis on elements such as recognition, active listening, communication and empathy. I shall argue , however, that these ideals are not characteristic of the actual practice in the Council Service. The judicial aspects, on the other hand, seem to be of primary concern. Thus, the social elements listed above become secondary. These findings suggest a contradiction between ideals and practice. The dissertation therefore emphasises the question of whether the interaction is dominated by an purely essentialist cultural perspective. I will argue that such a perspective can be a barrier to a constructive interaction between the councilor and the citizen.

A master thesis from Aalborg University

Kulturmødets betydning - En undersøgelse af Frivillig Rådgivning i Dansk Flygtningehjælp