Kulturkanonen og Fællesskabet
Forfatter
Tams, Mette
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2011
Antal sider
97
Resumé
Over det seneste årti har Kulturministeriet iværksat initiativer med fokus på dansk kulturarv, herunder Kulturkanonen fra 2006. Specialet undersøger, hvordan den politiske retorik omkring Kulturkanonen fremstiller og afgrænser det nationale fællesskab, og hvordan kulturarven tænkes at understøtte denne definition. Med teoretisk afsæt i Benedict Andersons forestillede fællesskaber samt Alfred Schütz og Berger & Luckmann operationaliseres undersøgelsen i fire analytiske spor: afgrænsning af fællesskabet (etnisk vs. politisk og tilskrevne værdier), kulturens deskriptive kontra normative funktion, anvendelsen af kanoniserede kulturprodukter i karakteriseringen af fællesskabet samt spændet mellem essentialisme og socialkonstruktivisme. Metodisk bygger studiet på en dokumentanalyse af seks avisartikler skrevet af de tre kulturministre i perioden, suppleret af et multistadie-udvalg med en tidligere artikel af Brian Mikkelsen, to semistrukturerede interviews (Torben Kjersgaard Nielsen og Jørn Lund) og enkelte artikler om kulturarv i uddannelse til perspektivering. Analysen peger på, at fællesskabet fremstilles som et etnisk fællesskab forankret i en særlig dansk levemåde, der også gøres til grundlag for statsborgerskabet; at kultur primært tildeles en normativ, beskyttende rolle mod relativisme, identitetstab og multikulturalisme, mens konkrete værker fra kanonen kun i begrænset grad bruges til at underbygge argumenterne; samt at fællesskabet beskrives i essentialistiske termer som en truet dansk essens, der må genoprettes snarere end socialt konstrueres.
Over the past decade, the Danish Ministry of Culture has launched initiatives focused on cultural heritage, including the 2006 Cultural Canon. This thesis examines how the political rhetoric surrounding the Canon portrays and delimits the national community, and how heritage is expected to support that definition. Drawing on Benedict Anderson’s Imagined Communities and on Alfred Schütz as well as Berger & Luckmann, the study is operationalized into four lenses: the delimitation of community (ethnic vs civic and the values ascribed), culture’s descriptive versus normative function, the use of canonical cultural works in characterizing the community, and the tension between essentialism and social construction. Methodologically, it employs a document study based on content analysis of six newspaper articles written by the three culture ministers of the period, supplemented in a multistage design by an earlier article by Brian Mikkelsen, two semi-structured interviews (Torben Kjersgaard Nielsen and Jørn Lund), and a small set of education-related articles for perspective. The analysis finds that the community is framed as an ethnic collective rooted in a specifically Danish way of life that is also made foundational for citizenship; that culture is invoked mainly in a normative, protective role against relativism, loss of identity, and multiculturalism, while specific Canon works are only sparingly used to substantiate claims; and that the community is described in essentialist terms as a threatened Danish essence to be restored rather than socially constructed.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord