Krigens affekt: En medievidenskabelig undersøgelse af det affektive potentiale i krigsfilm

The affect of war

Donnerborg, Mette

4. semester

Dansk (cand.mag.), Kandidat

2017

2017-05-31

76

Specialet undersøger, hvordan danske krigsfilm formidler krigserfaringer og skaber kropslige reaktioner hos publikum. Med udgangspunkt i både historiske og samtidige værker—1864 – brødre i krig, Tine, 9. april, De røde enge, Flammen og Citronen og Krigen—kortlægger studiet, hvordan filmene forholder sig til den klassiske Hollywood-krigsfilms genrekonventioner, og hvordan deres stil og fortælling rummer et affektivt potentiale. Metodisk bygger analysen på en neoformalistisk tilgang (Bordwell & Thompson) med fokus på samspillet mellem narrative og stilistiske virkemidler, suppleret af en affektteoretisk ramme, der skelner mellem følelser og affekt som før-bevidste, kropslige impulser. For at indfange det, der ikke lader sig sige, anvendes Roland Barthes’ begreber studium (det kulturelt tilgængelige, analyserbare indhold) og punctum (det, der uventet rammer og påvirker kroppen). Materialet er valgt for at dække centrale nedslag i dansk krigshistorie (1864, besættelsen, Afghanistan) og for at sikre en seriøs behandling af emnet. Specialet diskuterer, hvor danske krigsfilm følger eller afviger fra klassiske konventioner, og hvordan affekt kan tænkes ind i genreforståelsen. Da dette er de første ti sider, præsenteres primært formål, spørgsmål og metode; resultaterne uddybes senere i arbejdet.

The thesis examines how Danish war films convey wartime experience and elicit bodily responses in viewers. Drawing on both historical and contemporary works—1864 – brødre i krig, Tine, 9. april, De røde enge, Flammen og Citronen, and Krigen—it maps how these films relate to the conventions of the classical Hollywood war film and how their style and narration carry affective potential. Methodologically, the study uses a neoformalist approach (Bordwell & Thompson) focused on the interplay of narrative and stylistic devices, complemented by an affect-theoretical framework that distinguishes affect from emotion as pre-conscious, embodied responses. To address what resists articulation, it applies Roland Barthes’ concepts of studium (the culturally legible, analyzable content) and punctum (the sudden, bodily “sting”). The corpus spans key moments in Danish war history (1864, the WWII occupation, Afghanistan) and prioritizes serious representations. The thesis discusses where Danish war films follow or diverge from classical conventions and how affect can be integrated into genre understanding. As these are the first ten pages, the excerpt outlines aims, questions, and methods; findings are presented later in the thesis.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter