Kreativitet, musikalitet og læring: Kreativitetsudvikling som pædagogisk intention, belyst fra et sociokulturelt forståelsesperspektiv
Oversat titel
Creativity, musicality & learning: Creativity development as an educational intention, approached by sociocultural perspectives
Forfatter
Krill, Cecilia
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2012
Afleveret
2012-09-14
Antal sider
64
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan vores grundlæggende forståelse af kreativitet påvirker, hvordan kreativitet udvikles i uddannelse. Den udfordrer troen på, at bestemte fag automatisk kan "installere" kreativitet som en fast færdighed. Kreativitet i uddannelse omtales ofte som en kernekompetence, nødvendig for innovation, iværksætteri og økonomisk vækst. I Danmark dominerer to strategier: en kognitiv tilgang, der ser kreativitet som mentale mønstre, der kan formes gennem træning, og en æstetisk tilgang, der ser kreativitet som individuel udtryksevne lært gennem kunst. Med musik som eksempel og et sociokulturelt perspektiv argumenterer afhandlingen for, at kreativitet ikke blot er teknikker og viden, men en social, dialogisk måde at være på, som læres gennem deltagelse i praksisfællesskaber — ligesom når man lærer sprog eller lærer musik på gehør. Med afsæt i John Dewey fremhæves det, at det er måden, vi lærer på, snarere end det, vi undervises i, der er afgørende: Undervisning sætter rammer og intentioner, men eleverne lærer især at deltage i sociale og kulturelle sammenhænge. Forskellige uddannelsesrammer, baseret på forskellige antagelser om kreativitet, udvikler forskellige former for kreativitet. Undervisning i innovationsteknikker giver en bestemt kreativ værktøjskasse; at udvikle kreativitet som dialogisk evne kræver erfaring og deltagelse i åbne, samarbejdende læringsfællesskaber.
This thesis examines how our basic view of creativity shapes the way creativity is developed in education. It challenges the belief that certain subjects can automatically "install" creativity like a fixed skill. Creativity in education is often framed as a core competence needed for innovation, entrepreneurship, and economic growth. In Denmark, two strategies dominate: a cognitive approach that treats creativity as trainable mental patterns, and an aesthetic approach that sees creativity as individual expression learned through art. Using music as an example and a sociocultural perspective, the thesis argues that creativity is not just techniques and knowledge but a social, dialogic way of being, learned through participation in communities of practice — much like learning a language or learning music by ear. Drawing on John Dewey, it emphasizes how we learn rather than only what we are taught: teaching sets intentions, but learners mainly absorb ways of participating in social and cultural contexts. Different educational frames, based on different assumptions about creativity, produce different kinds of creativity. Teaching innovation techniques yields a specific creative repertoire; developing creativity as a dialogic ability requires experience and participation in open, collaborative learning communities.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord