Krænkelser og vold: En undersøgelse af hvordan man i lyset af teorier om belastninger i det senmoderne samfund kan forklare krænkelsesoplevelser hos unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund, der er dømt for vold
Forfatter
Vognsen, Lene Rymann
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2014
Afleveret
2014-11-24
Antal sider
105
Resumé
Specialet undersøger, hvordan belastninger i det senmoderne samfund kan forklare unge mænds krænkelsesoplevelser og deres sammenhæng med vold, når mændene har etnisk minoritetsbaggrund og er dømt for vold. Axel Honneths anerkendelsesteori udgør det centrale teoretiske og normative afsæt, som kobles til en kritisk samfundsanalyse af individualisering, krav om selvrealisering og kapitalismens styringslogikker. På dette grundlag gennemføres en empirisk undersøgelse, der via interviews belyser, hvordan de unge selv erfarer hverdagsliv, institutionelle møder og veje ind i vold. Analysen peger på direkte og indirekte krænkelser i privatsfæren, den retslige og den solidariske sfære – blandt andet i relation til familien, skolen, politiet, medierne og socialforvaltningen – samt på processer af eksklusion. De unge søger derfor anerkendelse i jævnaldrendes fællesskaber, som både kan give tilhør og identitet, men hvor anerkendelse ofte opnås gennem kulturel modstand og kriminalitet. Vold fremstår både individuelt og kollektivt motiveret og kan forstås som en reaktion på pres, afmagt og manglende legitime deltagelsesmuligheder i majoritetssamfundets fællesskaber. Samlet peger specialet på, at det mest afgørende afsavn er reelle muligheder for anerkendende deltagelse i bredere sociale fællesskaber; alternative fællesskaber giver beskyttelse og mening, men kan samtidig forstærke afstand og fastholde voldelige praksisser.
This thesis examines how pressures in late modern society help explain young men’s experiences of violation and their connection to violence among men of ethnic minority background who have been convicted of violent offenses. Axel Honneth’s theory of recognition provides the main theoretical and normative framework, combined with a critical social analysis of individualization, demands for self-realization, and the steering logics of capitalism. On this basis, an empirical study—using interviews—explores how the young men describe everyday life, encounters with institutions, and pathways into violence. The analysis indicates direct and indirect violations across the intimate, legal, and solidarity spheres—including family, school, police, media, and social services—and highlights processes of exclusion. In response, the young men seek recognition in peer communities that offer belonging and identity but often reward cultural resistance and criminal activity. Violence appears both individually and collectively motivated and can be understood as a reaction to pressure, powerlessness, and limited legitimate opportunities to participate in majority society’s communities. Overall, the thesis suggests that the most decisive deprivation is the lack of genuine opportunities for recognized participation in wider social communities; alternative peer groups provide protection and meaning but can also deepen distance from the majority and sustain violent practices.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]