Koordination i indsatsen overfor mennesker med dobbeltdiagnose: Virkningsevaluering som analyseredskab
Oversat titel
Coordination of social interventions for people with dual diagnosis: Realistic evaluation as an analytical tool
Forfatter
Lomholdt, Charlotte Agnete Norup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2013
Afleveret
2013-11-20
Antal sider
112
Abstract
Denne afhandling undersøger koordinering i socialt arbejde med særligt fokus på indsatser for mennesker med dobbeltdiagnose, dvs. både en psykisk lidelse og et aktivt misbrug af alkohol og/eller stoffer. Formålet er at belyse koordinering som metode og vise, hvordan den kan kvalificere socialt arbejde ved at sikre en helhedsorienteret tilgang. I henhold til en aftale mellem Danske Regioner og Kommunernes Landsforening skal alle kommuner have et Fællesteam, som koordinerer forløb for mennesker med dobbeltdiagnose og samler repræsentanter fra socialcenter, misbrugscenter og psykiatri. Studiets hovedspørgsmål er: Hvordan fungerer Fællesteam som en koordineret indsats, der skal sikre, at brugerne mødes helhedsorienteret? Metodisk bygger studiet på en kritisk realistisk tilgang inspireret af Pawson og Tilleys Realistic Evaluation (1997) med det styrende spørgsmål “Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?” og en model, hvor kontekst og mekanismer skaber resultater (CMO). Designet omfatter 1) et kort overblik over viden om, hvad der virker for mennesker med dobbeltdiagnose, 2) en kvalitativ undersøgelse af et Fællesteam via semistrukturerede interviews (Kvale, 1997), og 3) analyse af de empiriske data. Analysen bevæger sig fra induktion (informanters beskrivelser af vilkår) til deduktion (identifikation af hvad og hvem) og retroduktion (slutninger om underliggende årsagsmekanismer). Teoretisk inddrages bl.a. Revstedt (2001), Seemann (2008), La Cour og Højlund (2008) samt Foucault (via Dag Heede, 2002). Resultaterne viser, at økonomi og en diskurs om knappe midler i socialt arbejde kan påvirke Fællesteamets virkemåde, men ikke på forudsigelig vis. I én situation kan teamet holde en lav profil (Seemann, 2008) og dermed undgå at udløse øgede ressourcekrav. I en anden kan medlemmernes motivation og faglige viden mobilisere tilstrækkelig handlekraft til at øge kendskabet til teamet, hvilket paradoksalt kan skabe grundlag for nye behov og krav om flere økonomiske ressourcer.
This thesis examines coordination in social work, focusing on interventions for people with dual diagnosis, meaning both a mental disorder and an active alcohol and/or drug misuse. The aim is to explore coordination as a method and how it can improve social work by ensuring a holistic approach. Under an agreement between Danske Regioner and Kommunernes Landsforening, all municipalities must have a Fællesteam (joint team) that coordinates support for people with dual diagnosis and brings together representatives from the social centre, the misuse centre, and psychiatric services. The central question is: How does the Fællesteam function as a coordinated initiative to ensure users receive a holistic approach? The study uses a critical realist approach inspired by Pawson and Tilley’s Realistic Evaluation (1997), guided by the question “What works for whom in what circumstances?” and a model in which context and mechanisms generate outcomes (CMO). The design includes 1) a brief overview of what is known to work for people with dual diagnosis, 2) a qualitative study of a Fællesteam using semi-structured interviews (Kvale, 1997), and 3) analysis of the empirical data. The analysis proceeds from induction (informants’ descriptions of conditions) to deduction (identifying what and whom) and retroduction (inferences about underlying causal mechanisms). Theoretical perspectives include Revstedt (2001), Seemann (2008), La Cour and Højlund (2008), and Foucault (via Dag Heede, 2002). Findings indicate that funding and a discourse of scarce resources in social work can influence how the Fællesteam operates, but not predictably. In one scenario, the team keeps a low profile (Seemann, 2008) and thus does not trigger demands for more resources. In another, members’ motivation and expertise mobilize enough traction to raise awareness of the team, which paradoxically may create new needs and demands for additional funding.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord