AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Kønsperspektiv i dansk kommunal planlægning

Oversat titel

Gender perspective in Danish municipal spatial planning

Forfattere

;

Semester

4. semester

Udgivelsesår

2021

Afleveret

Antal sider

89

Resumé

I dansk kommunal byplanlægning er køn sjældent en eksplicit del af politikker og rumlige strategier, og planerne beskriver kun sjældent, hvordan kønsperspektiver skal indarbejdes. I flere europæiske sammenhænge findes mere tydelige kønsstrategier, men tanken om at fremme ligestilling gennem fysisk udformning virker ofte fremmed for danske kommunale planlæggere. Vi gennemførte et kvalitativt studie af, hvordan køn spiller ind i planlægningen af rekreative byrum (fx parker og pladser) i otte kommuner, baseret på semi-strukturerede interview med ti planlæggere. Med afsæt i Shore og Wrights (2011) policystudier undersøgte vi, hvordan planlæggerne arbejder med kønsneutrale strategier – politikker der behandler alle ens – både på et strategisk og et praktisk niveau. Planlæggerne anvender forskellige forklaringsmodeller til at understøtte de kønsneutrale tilgange og opfatter ofte ikke ligestilling som noget, der er rumligt formet. Samtidig peger de i konkrete projekter på kønnede mønstre i brugen af byrum og træffer valg, der afspejler disse. Det peger på et misforhold mellem den kønsneutrale strategi og den faktiske praksis. Dette udfordrer de kønsneutrale tilgange og ligger på linje med teoretikere som Massey (1994) og Criado Perez (2019), der fremhæver, at rum og sted er med til at forme kønsrelationer. Med Huning m.fl.s (2019) definition af kønskategorier som analytisk ramme identificerer vi forskellige forståelser af køn blandt planlæggerne. Disse forståelser sameksisterer i praksis, men kan til tider kollidere. Vi konkluderer, at der er et betydeligt potentiale for at indarbejde et kønsperspektiv i danske kommunale planstrategier, fordi de eksisterende inklusionsprincipper allerede søger at imødekomme forskellige behov og præferencer. For at styrke inklusionen er der behov for kønsopdelt data, så man kan opnå mere nuancerede og stedsspecifikke indsigter i kønnede mønstre i rekreative byrum.

In Danish municipal urban planning, gender is rarely an explicit part of policies and spatial strategies, and there are few clear procedures for including gender perspectives. In several European contexts, more explicit gender planning strategies exist, but the idea of advancing gender equality through spatial design often feels unfamiliar to Danish municipal planners. We conducted a qualitative study of how gender appears in the planning of recreational urban spaces (such as parks and squares) across eight municipalities, based on semi-structured interviews with ten planners. Drawing on Shore and Wright’s (2011) policy studies, we examined how planners work with gender-neutral strategies—policies that aim to treat everyone the same—at both strategic and practical levels. Planners use different explanations to support gender-neutral approaches and often do not see gender equality as shaped by space. At the same time, in specific projects they note gendered patterns of use and make decisions that reflect them. This points to a gap between gender-neutral strategies and what happens in practice. These observations challenge gender-neutral approaches and align with theorists such as Massey (1994) and Criado Perez (2019), who argue that space and place help shape gender relations. Using Huning et al.’s (2019) definition of gender categories as an analytical lens, we identified multiple understandings of gender among planners. These understandings coexist in practice but sometimes conflict. We conclude that there is strong potential to incorporate a gender perspective into Danish municipal planning strategies, because existing inclusion principles already seek to address diverse needs and preferences. To improve inclusion, gender-disaggregated data are needed to build more nuanced, place-specific insights into gendered patterns in recreational urban spaces.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]