Konsekvensen af PFAS på naturplejen af strandenge

The consequences of PFAS on habitat management of salt marshes

Perko, Veronika Maria ; Mardal, Stine

4. semester

Geografi, Kandidat

2024

2024-06-05

78

Dette projekt undersøger, hvordan fund af PFAS har påvirket naturplejen af danske strandenge (kystnære enge). PFAS er en gruppe meget svært nedbrydelige kemikalier, som ophobes i fødekæden og kan påvirke menneskers helbred. I 2023 blev der målt forhøjede PFAS-niveauer langs den jyske vestkyst, hvilket førte til nye regler for græsning på PFAS-ramte arealer. Strandenge bliver normalt afgræsset af kvæg og får for at holde vegetationen nede og bevare en god naturtilstand. Projektet bygger på tre dele: en spørgeskemaundersøgelse af, hvilke ændringer der er sket i naturplejen siden 2023; en analyse, hvor halveringstiden for PFOS (en udbredt type PFAS) i kvæg – altså den tid det tager for PFOS-niveauet i dyrene at blive halveret – sammenlignes med den gennemsnitlige græsningsperiode for at vurdere, om rotationsgræsning med afgiftningspauser kan fungere; samt interviews med kvægavlere om, hvordan reglerne har påvirket deres hverdag og deres syn på fremtidens naturpleje af strandenge. Resultaterne peger på, at de nye regler har fået flere forvaltere til helt eller delvist at skifte kvægbesætninger ud med heste. Samtidig rapporterede færre respondenter end forventet ændringer i driften. Mange steder er en rotationsordning ikke realistisk, fordi den nødvendige afgiftningsperiode for kvæg er længere end den tid, dyrene tages væk fra strandengene. Økonomi spiller en stor rolle for, hvilke driftsændringer forvaltere vælger.

This project examines how findings of PFAS have affected the management of Danish salt marshes. PFAS are a group of highly persistent chemicals that do not break down easily, accumulate in food chains, and can affect human health. In 2023, elevated PFAS levels were detected along the west coast of Jutland, leading to new rules for grazing on PFAS-affected areas. Salt marshes are normally grazed by cattle and sheep to keep vegetation in check and maintain a healthy ecological condition. The study has three parts: a survey of changes in management since 2023; an analysis comparing the half-life of PFOS (a common PFAS) in cattle—the time it takes for PFOS levels in animals to drop by half—with the typical grazing period to assess whether a rotation system with off-pasture “clearance” breaks could work; and interviews with cattle farmers about how the rules have affected their daily work and their views on the future of salt-marsh management. The results indicate that the new rules have led many land managers to fully or partly replace cattle with horses. At the same time, fewer respondents than expected reported changes in salt-marsh operations. In many places, a rotation scheme is not feasible because the required clearance period for cattle is longer than the time animals are taken off the marshes. Economic considerations strongly influence which operational changes managers choose.

[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]

PFAS ; Strandenge ; PFOS ; rotation ; afgræsning ; halveringstid ; overførselsfaktor ; half life

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter