Konkursloven § 61 - Hvilke hensyn ligger bag, når et konkursbo gives mulighed for at konkursregulere? - Gældende retspraksis for konkurslovens § 61 -
Oversat titel
Bankruptcy Act section 61 - What considerations are behind, when a bankruptcy estate is given the possibility to make bankruptcy regulation? - Applicable case-law of the Bankruptcy Act section 61 -
Forfatter
Stegenborg, Majken
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-16
Antal sider
59
Resumé
Specialet undersøger konkurslovens § 61 og de hensyn, der begrunder, at et konkursbo kan konkursregulere ved at opsige vedvarende retsforhold med sædvanligt eller rimeligt varsel, selv hvor længere varsel eller uopsigelighed er aftalt. Med udgangspunkt i konkursinstituttets formål om størst mulig og ligelig fyldestgørelse for kreditorerne placeres § 61 i rammerne af kapitel 7 om gensidigt bebyrdende aftaler, herunder boets indtræden eller ikke-indtræden og medkontrahentens rettigheder. Specialet anvender en juridisk-dogmatisk tilgang med historisk tilbageblik (bl.a. 1872-loven og 1977-reformen), analyse af bestemmelsens ordlyd og forarbejder samt gennemgang af gældende retspraksis fra Sø- og Handelsretten, landsretterne og Højesteret, særligt om ansættelsesforhold og erhvervslejemål. Undersøgelsen belyser centrale temaer som, hvad der udgør et sædvanligt eller rimeligt varsel, undtagelser ved tinglyst (eller lignende) beskyttet længere varsel, medkontrahentens parallelle opsigelsesadgang, eventuel erstatning efter stk. 3, samt spørgsmål om varslers begyndelsestidspunkt, længde, fortabelse og overdragelse. Specialet systematiserer gældende ret og afvejer hensynet til boets effektivitet og kreditorernes lighed over for beskyttelsen af medkontrahenter, med fokus på at tydeliggøre rækkevidde og grænser for anvendelsen af § 61 i praksis.
This thesis examines Section 61 of the Danish Bankruptcy Act and the underlying considerations that allow a bankruptcy estate to “bankruptcy-regulate” by terminating ongoing legal relationships on ordinary or reasonable notice, even when a longer notice period or non-terminability has been agreed. Framed by the bankruptcy system’s purpose of maximizing and distributing recoveries fairly among creditors, Section 61 is situated within Chapter 7 on mutually binding contracts, including the estate’s right to enter or not enter and the counterparty’s rights. The study employs a doctrinal legal method with historical context (including the 1872 act and the 1977 reform), analysis of the provision’s wording and preparatory works, and a review of applicable case law from the Maritime and Commercial High Court, the Courts of Appeal, and the Supreme Court, focusing on employment contracts and commercial leases. It addresses key issues such as what constitutes an ordinary or reasonable notice period, exceptions where longer notice is protected by registration, the counterparty’s parallel termination right, potential compensation under subsection 3, and questions regarding the start and length of notice, loss of the right to invoke § 61, and transfer. The thesis systematizes current law and weighs the estate’s efficiency and creditor equality against counterparty protection, aiming to clarify the scope and limits of Section 61 in practice.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]