Konkurskarantæne: Vurderingen af ansvar efter lovændringen af 1. juli 2024 med fokus på stråmandskonstruktioner
Oversat titel
Bankruptcy disqualification: The assessment of liability following the legislative amendment of 1 July 2024, with particular focus on nominee arrangements
Forfattere
Carlsen, Otto Weber ; Nøhr, Simon Møller
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-05-13
Resumé
Specialet undersøger reglerne om konkurskarantæne efter lovændringen af 1. juli 2024 med særligt fokus på stråmandskonstruktioner. Udgangspunktet er, at kapitalselskabers begrænsede hæftelse kan misbruges, hvilket reglerne om konkurskarantæne fra 2013 skulle modvirke. Med den retsdogmatiske metode analyserer specialet lovgivning, forarbejder og praksis før og efter reformen for at afklare, om ansvarsvurderingen for pålæg af konkurskarantæne er ændret, og om den nye udtrykkelige omtale af stråmandskonstruktioner er en kodifikation af eksisterende ret. Analysen viser, at reformen ikke grundlæggende har ændret ansvarsgrundlaget: Det afgørende er fortsat, om den pågældende har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse i ledelsen af en erhvervsvirksomhed. Flere ændringer er præciserende og systematiserer allerede gældende principper. Reglernes anvendelsesområde er dog udvidet ved at knytte karantæne til ledelse af en erhvervsvirksomhed, hvilket kan omfatte enheder, der tidligere lå udenfor, hvis der drives erhvervsmæssig aktivitet af et vist omfang. For stråmandskonstruktioner konkluderes, at den lovfæstede henvisning i det væsentlige kodificerer hidtidig praksis: Både formelle stråmænd og skjulte bagmænd kan pålægges karantæne, og reformen tydeliggør, at deltagelse i en egentlig stråmandskonstruktion i sig selv kan begrunde karantæne uanset størrelsen af et eventuelt kreditor-tab. Skellet mellem stråmænd og bagmænd og de centrale vurderingsmomenter er i det væsentlige uændret.
This thesis examines Danish bankruptcy disqualification following the 1 July 2024 amendment, with particular focus on nominee (straw man) arrangements. It starts from the premise that limited liability, while beneficial, can be misused, and that the 2013 disqualification rules were introduced to curb grossly irresponsible business conduct. Using a doctrinal legal method, the thesis analyzes legislation, preparatory works and case law before and after the reform to determine whether the liability assessment has changed and whether the new statutory reference to nominee arrangements codifies existing law. The analysis finds no fundamental change in the basis for imposing disqualification: the decisive criterion remains whether the person engaged in grossly irresponsible conduct in the management of a commercial undertaking. Several amendments are clarifying and systematize principles already established in practice. The scope has expanded by linking disqualification to management of a commercial undertaking, potentially reaching entities previously outside the regime if they conduct commercial activity of sufficient scale. For nominee arrangements, the statutory inclusion largely codifies prior case law: both formally registered nominees and hidden de facto controllers may be disqualified, and the reform clarifies that participation in a genuine nominee setup can itself justify disqualification regardless of creditor loss. The distinction between nominees and hidden controllers and the main assessment factors remain materially unchanged.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord