Konfliktløsning mellem de nordiske lande efter Napoleonskrigene: En analyse af stormagternes indflydelse på unionsopløsningen mellem Sverige og Norge og på Ålandsspørgsmålet
Oversat titel
Conflict resolution between the Nordic Countries after the Napoleonic Wars: An analysis of the great powers’ Influence on the Dissolution of the Union Between Sweden and Norway and on the Aaland Crisis
Forfatter
Iversen, Christian
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Antal sider
121
Abstract
Frem til 1815 udkæmpede de skandinaviske lande adskillige krige om territorium. Efter 1815 blev lignende stridigheder afgjort fredeligt. Specialet undersøger, hvorfor relationerne ændrede sig så markant, gennem et casestudie. Med udgangspunkt i Morgenthaus politiske realisme, suppleret af Handel, Dosenrode og Schou om svage staters handlemuligheder, argumenterer studiet for, at små nordiske stater søgte overlevelse ikke gennem magtanvendelse, men ved at støtte sig til internationale organisationer, folkeret og normer for at begrænse magtpolitik og dæmpe stormagters indblanding. Hovedcasene er den fredelige opløsning af unionen mellem Norge og Sverige og Åland-krisen. I begge tilfælde var den stærkere part – Sverige – 'taberen', og stormagterne prægede udfaldene. Krig var på tale, men ville næppe have ændret resultaterne, fordi stormagterne kunne have påtvunget et forlig, der ligner det, der faktisk skete. Da Finland og Sverige ikke kunne blive enige om suveræniteten over Ålandsøerne, valgte de en 'næstbedste' løsning: at lade Folkeforbundets Råd afgøre sagen i stedet for at risikere krig og sandsynlig stormagtsindgriben. Af samme grund indbragte Danmark og Norge deres strid om Østgrønland – trods norske besættelser, som Danmark mente krænkede dansk autonomi og suverænitet – for Den Internationale Domstol. I disse konflikter var internationale institutioner og retslige normer reelt de eneste anvendelige midler. Specialet peger dermed på, at nordisk fred efter 1815 ikke skyldtes fravær af konflikter, men små staters strategiske brug af international ret og organisationer under stormagters skygge, som gjorde krig både farlig og usandsynlig at forbedre udfaldet.
For centuries up to 1815, the Scandinavian countries fought repeated wars over territory. After 1815, similar disputes were settled without war. This thesis examines why relations shifted so sharply through a case-based analysis. Drawing on Morgenthau’s political realism, and on Handel, Dosenrode, and Schou’s work on the options available to weak states, it argues that small Nordic states pursued survival not by force but by relying on international organizations, law, and norms to restrain power politics and limit great-power interference. The main cases are the peaceful dissolution of the union between Norway and Sweden and the Åland crisis. In both, the stronger side—Sweden—was the 'loser,' and great powers shaped the outcomes. War was considered but would likely not have changed the results, because great powers could have imposed a settlement similar to what actually occurred. When Finland and Sweden could not agree on the sovereignty of the Åland Islands, they chose a 'second-best' solution: allowing the Council of the League of Nations to decide, rather than risking war and probable great-power intervention. By the same logic, Denmark and Norway submitted their dispute over East Greenland—despite Norwegian occupations that Denmark viewed as violating Danish autonomy and sovereignty—to the International Court of Justice. In these conflicts, international institutions and legal norms were effectively the only workable tools. The thesis thus finds that post-1815 Nordic peace did not reflect an absence of conflict, but rather small states’ strategic use of international law and organizations under the shadow of great-power influence, which made war dangerous and unlikely to improve outcomes.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord
Konfliktløsning ; Krig ; Fred ; Stormagter ; Svage stater ; Nordiske lande ; Conflict resolution ; War ; Peace ; Great Powers ; Weak states ; Nordic countries