Koncerninterne omstruktureringer i medfør af armslængdeprincippet fra Danmark til udlandet
Oversat titel
Business restructurings within Multinational enterprises, from Denmark to foreign jurisdictions
Forfattere
Michelsen, Jarmund ; Højgaard, Ólavur Sigmundarson
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-14
Antal sider
84
Resumé
Specialet undersøger, hvordan OECD’s retningslinjer for transfer pricing er indarbejdet og anvendes i dansk ret, når armslængdeprincippet bruges til at vurdere forretningsomstruktureringer i multinationale koncerner fra Danmark til udlandet, med særligt fokus på overførsel af immaterielle aktiver (ikke‑fysiske værdier). En forretningsomstrukturering dækker over, at koncernen ændrer fordelingen af funktioner, aktiver og risici mellem selskaberne. Specialet forklarer, hvorfor virksomheder omstrukturerer, hvad der kan flyttes, og hvordan disse ændringer påvirker selskabernes indtjeningspotentiale. Virkningen af en omstrukturering fastlægges gennem en sammenlignelighedsanalyse og en funktions- og risikoanalyse. Ved at gennemføre analyserne før og efter omstruktureringen kan man præcist identificere, hvad der er overdraget fra ét selskab til et andet – herunder om “noget af værdi” er flyttet, som ændrer indtjeningspotentialet. Når der identificeres overførsel af noget af værdi, finder ligningsloven § 2 anvendelse. Bestemmelsen bygger på separat enhedsprincippet og kræver, at alle kontrollerede transaktioner sker på armslængdevilkår. Særligt styring og kontrol af risici er centrale ved opgørelsen af det selskabs tabte indtjeningspotentiale, som afgiver funktioner, aktiver eller risici. Overførsler skal være på armslængde og i overensstemmelse med branchestandarder. Den teoretiske gennemgang underbygges af praksisgennemgang, som viser en mere praktisk anvendelse af OECD’s armslængdeprincip i tvister mellem skattemyndigheder og multinationale koncerner. En uklar afgrænsning af immaterielle aktiver og vanskelighederne ved at bevise overførsel af risici og aktiver kan skabe incitament til at påvirke vurderingen af, om der er overført noget af værdi med henblik på skatteoptimering. Gennemgangen af praksis viser, at koncerner ofte anfører, at der ikke er sket overførsel af immaterielle aktiver, men kun af funktioner eller risici. Det medfører typisk lavere vederlag for tabt indtjeningspotentiale, fordi dette er tæt knyttet til immaterielle aktiver. Set fra myndighedernes side er identifikationen af funktioner, aktiver, risici og kontrollen hermed et hovedpunkt i tvisterne. Konklusionen er, at indtjeningspotentiale skal vurderes holistisk på baggrund af den faktiske værdiskabelse, hvor funktioner, aktiver, risici og kontrol herover vurderes samlet.
This thesis examines how the OECD Transfer Pricing Guidelines are incorporated into Danish law when the arm’s length principle is used to assess business restructurings within multinational groups from Denmark to other countries, with a particular focus on transfers of intangible assets (non‑physical value). A business restructuring involves changing the allocation of functions, assets, and risks among group companies. The thesis clarifies why firms restructure, what can be moved, and how these changes affect the companies’ profit potential. The impact of a restructuring is determined through a comparability analysis and a functional and risk analysis. By conducting these analyses before and after the restructuring, it is possible to pinpoint what has been transferred from one company to another, including whether “something of value” has moved that alters profit potential. When a transfer of something of value is identified, Section 2 of the Danish Tax Assessment Act applies. Following the separate entity approach, it requires that all controlled transactions take place at arm’s length. Risk management and control are especially important when estimating the magnitude of the transferring company’s lost profit potential. Transfers must be at arm’s length and consistent with industry practice. The theoretical framework is supported by an analysis of case law, which illustrates the practical application of the OECD arm’s length principle in disputes between tax authorities and multinational enterprises. An imprecise definition of intangibles and the difficulty of proving transfers of risks and assets can create incentives to influence whether something of value has been transferred for tax optimization purposes. The review of case law shows that multinational groups often argue that no transfer of intangible assets occurred, only a transfer of functions or risks. This typically leads to lower compensation for lost profit potential because that potential is closely linked to intangibles. From the authorities’ perspective, identifying functions, assets, risks, and who controls them is a central point of contention. The conclusion is that profit potential must be assessed holistically based on actual value creation, considering functions, assets, risks, and the control over them together.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]