(Kompliceret) sorg - en kritisk diskursanalyse af fænomenet sorgdiagnose i danske massemedier
Oversat titel
(Complicated) grief - A Critical Discourse Analysis of the Phenomenon Grief Diagnosis in Danish Mass Media
Forfatter
Hansen, Marlene Sastakauskas
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Resumé
Med afsæt i den planlagte optagelse af en sorgdiagnose i ICD-11 i 2018 undersøger specialet, hvordan en sådan diagnose bliver mulig i et nutidigt dansk samfund, og hvordan fænomenet omtales i danske massemedier. Gennem en kritisk-realistisk, retroduktiv analyse, der trækker på teorier om neoliberalisme (Rose), sundhedsfremme (Vallgårda) og diagnosekultur (Brinkmann & Petersen), belyses de samfundsmæssige betingelser for en sorgdiagnose. Dernæst analyseres 15 landsdækkende avisartikler fra 2005–2018 med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse og et socialkonstruktivistisk blik for at forstå, hvordan kompliceret sorg præsenteres for offentligheden. Specialet konkluderer, at elementer af neoliberalisme—selvansvar, instrumentel tænkning, tvunget valg og professionalisering af hverdagsproblemer—samt sundhedsfremmens mål om løbende forbedring og eksperters indirekte styring af efterladte via diagnoser, har bidraget til at gøre sorgdiagnosen mulig. Endvidere viser diagnosekulturens psykiatriske sprogliggørelse af menneskelig lidelse, spredningen af det psykiatriske sprog til nye domæner, samt ønsket om at skabe orden i uorden og reducere uønskede træk, at diagnosen får legitimitet. Mediediskursanalysen identificerer tre hoveddiskurser om kompliceret sorg: Sygdom (et forsøg på at etablere kompliceret sorg som en legitim lidelse med symptomer og behov for hjælp), Diagnose (hvor sygdomsantagelsen tages for givet og fokus er på afgrænsning fra andre psykiske lidelser for at undgå fejlbehandling) og Livsvilkår (en moddiskurs, der ser sorg som et grundlæggende livsvilkår, som ikke bør diagnosticeres).
Anchored in the planned inclusion of a grief diagnosis in ICD-11 in 2018, this thesis examines how such a diagnosis becomes possible in contemporary Danish society and how the phenomenon is presented in Danish mass media. Using a critical realist, retroductive approach that draws on theories of neoliberalism (Rose), health promotion (Vallgårda), and diagnostic culture (Brinkmann & Petersen), it explores the societal conditions enabling a grief diagnosis. It then analyzes 15 nationwide newspaper articles from 2005–2018 with Norman Fairclough’s critical discourse analysis and a social constructionist perspective to understand how complicated grief is communicated to the public. The thesis concludes that elements of neoliberalism—self-responsibility, instrumental thinking, forced choice, and the professionalization of everyday problems—together with health promotion’s pursuit of continual improvement and experts’ indirect governance of the bereaved via diagnosis, have contributed to making a grief diagnosis possible. Moreover, the diagnostic culture’s psychiatric framing of human suffering, the spread of psychiatric language beyond psychiatry, and efforts to create order in disorder and reduce unwanted traits lend legitimacy to the diagnosis. The media discourse analysis identifies three main discourses on complicated grief: Illness (an attempt to establish it as a legitimate condition with symptoms requiring help), Diagnosis (taking illness for granted and focusing on distinguishing it from other mental disorders to avoid malpractice), and Fact of Life (a counter-discourse that views grief as a basic life condition that should not be diagnosed).
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord