Kompetence på tværs: Udvikling af tværfaglige samarbejdskompetencer under uddannelse til fag og profession i sundhedsvæsenet. En undersøgelse i social - og sundhedsassistentuddannelsen og jordemoderuddannelsen
Forfattere
kvist, birgitte ; mikkelsen, else marie majlund
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2010
Afleveret
2010-12-15
Antal sider
105
Abstract
Specialet undersøger, hvordan uddannelserne til jordemoder og social- og sundhedsassistent forbereder studerende på tværfagligt samarbejde (samarbejde på tværs af fag og profession) i det danske sundhedsvæsen. Baggrunden er øget politisk og organisatorisk fokus på tværfaglighed, som rejser spørgsmålet: Hvilken form for tværfaglighed uddanner vi til? Formålet er at belyse, hvordan problemorienteret projektarbejde (gruppearbejde med konkrete problemstillinger) i den teoretiske del af uddannelserne bidrager til at udvikle relevante samarbejdskompetencer. Studiet er deduktivt og kvalitativt. Vi interviewede tre jordemoderstuderende og tre social- og sundhedsassistentelever, som kort før interviewet havde deltaget i gruppebaserede tværfaglige projekter. Forskningsspørgsmålene bygger på litteratur om idealet for tværfagligt samarbejde og de nødvendige kompetencer. Data er analyseret ud fra et socialkonstruktivistisk læringssyn, hvor læring forstås som noget, der skabes gennem sociale processer. Et praksiseksempel bruges til at diskutere både metode og resultater. Resultaterne viser, at det tværfaglige projekt i jordemoderuddannelsen i høj grad styrker samarbejdskompetencer. Når de skal forklare deres fag til andre, bliver de bedre til at sætte faget i kontekst, beskrive handlinger, være undersøgende og kommunikere på tværs. Denne læring kan bruges i samarbejdet med social- og sundhedsassistenter. Der ses holdningsændringer, men også en vis fastholdelse af et konventionelt praksisbillede. På tværs af begge uddannelser giver gruppebaseret arbejde generelt muligheder for at udvikle tværfaglige kompetencer, afhængigt af de personlige ressourcer den enkelte bringer med. Faglig læring trives i dynamiske, lavkonflikt-grupper, mens personlige kompetencer som selvindsigt kan stimuleres af konflikter – som dog også kan skabe forbehold over for tværfagligt samarbejde. Manglende procesvejledning mindsker faglig læring. I social- og sundhedsassistentuddannelsen betyder velkendte grupper færre samarbejdsproblemer, men også færre muligheder for selvindsigt. En central udfordring er at tydeliggøre og definere egen rolle i det tværfaglige samarbejde. Projekterne gav ikke samme direkte kontakt til andre faggrupper, og studerende øvede ikke at formidle faget til andre. De opnåede dyb faglighed i egen monofaglige gruppe, men uden klar erkendelse af fagets grænser og med begrænsede muligheder for at opsøge viden om andre fag. Derfor er det uklart, hvad andre kan bidrage med. Samlet set giver projekterne her ikke ensartede muligheder og kun begrænset udvikling af tværfaglige samarbejdskompetencer.
This thesis examines how midwifery and healthcare assistant education prepares students for interprofessional collaboration (working across professions) in the Danish healthcare system. The background is increased political and organizational focus on interprofessional work, raising the question: What kind of interprofessional practice are we educating for? The aim is to explore how problem-oriented project work (group work on concrete problems) in the theoretical part of these programs helps develop relevant collaboration competencies. The study is deductive and qualitative. We interviewed three midwifery students and three healthcare assistant students, all of whom had recently participated in group-based interprofessional projects. Research questions are grounded in literature describing ideal interprofessional collaboration and the competencies it requires. Data were analyzed using a social constructivist view of learning, where learning is understood as created through social processes. A practice example is used to discuss both method and findings. Results show that the interprofessional project in midwifery education strongly enhances collaboration skills. Explaining their discipline to others helped students place their field in context, describe actions, be exploratory, and communicate across professional boundaries. This learning can be applied when collaborating with healthcare assistants. Attitude shifts were noted, though some reliance on conventional practice images remained. Across both programs, group-based work generally creates opportunities to develop interprofessional competencies, depending on personal resources students bring to the education. Disciplinary learning thrives in dynamic, low-conflict groups, while personal competencies like self-insight can be stimulated by conflict—though conflict may also lead to reservations about interprofessional collaboration. Lack of process guidance reduces disciplinary learning. In healthcare assistant education, working in familiar groups reduces interpersonal problems but also limits self-insight. A key challenge is to clarify and define one’s role in interprofessional collaboration. Projects did not offer the same direct contact with other professions, and students did not practice presenting their field to others. They achieved deep subject knowledge within their own monodisciplinary group, but without a clear recognition of the field’s limits and with limited opportunities to seek knowledge about other professions. As a result, what others can contribute remains unclear. Overall, these projects provide uneven opportunities and only limited development of interprofessional collaboration competencies in this program.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord