Kompetence på tværs: Udvikling af tværfaglige samarbejdskompetencer under uddannelse til fag og profession i sundhedsvæsenet. En undersøgelse i social - og sundhedsassistentuddannelsen og jordemoderuddannelsen

Abstract

Resume Dette speciale er udarbejdet på masteruddannelsen master i læreprocesser på Ålborg Universitet i løbet af efteråret 2010. Specialet er udarbejdet af undervisende sygeplejerske på social – og sundhedsassistentuddannelsen på en Social – og sundhedsskole og af uddannelsesansvarlig jordemoder i jordemoderstuderendes kliniske praksis. Specialets emne er ´uddannelse til tværfagligt samarbejde i det danske sundhedsvæsen´. Baggrunden for emnet er den politisk opmærksomhed både nationalt, regionalt og lokalt på at styrke tværfagligt samarbejde og sundhedsvæsenets forandringer med ændringer i organisering af arbejdet frem mod øget tværfaglighed. Den uddannelsesmæssige planlægning af de forskellige relevante uddannelser, som indgår i disse tværfaglige sammenhænge, danner baggrund for at spørge til hvilken form for tværfaglighed, der uddannes til. De professionsuddannede jordemødre og erhvervsuddannede social – og sundhedsassistenter arbejder sammen i praksis, og vi stiller spørgsmål til hvordan den teoretiske del i de to uddannnelser kvalificerer til det tværfagligt samarbejde. I professionsuddannelsen er der nyligt indlagt bet tværfagligt projekt, hvor fem professioner deltager. Tesen er at projektarbejde kan være fremmende på udvikling af kompetencer til at indgå i tværfagligt samarbejde. I social – og sundhedsuddannelsen betyder tværfaglige projekter at samtlige områdefag indgår i projektet. Denne forskellighed fører i specialet til undersøgelse af følgende problemformulering: Hvordan kan problemorienteret projektarbejde i den teoretiske del af henholdsvis erhvervsuddannelsen til social – og sundhedsassistent og professionsuddannelsen til jordemoder få betydning for udvikling af kompetencer til at arbejde sammen i et praksisfællesskab på tværs af profession og fag ? Den videnskabelige tilgang er deduktiv og undersøges kvalitativt ved interview af 3 social – og sundhedsassistent elever og 3 jordemoderstuderende. Fælles for alle de interviewede er, at de kort tid før interviewet har deltaget i gruppebaseret tværfagligt projektarbejde. Forskningsspørgsmålene baseres på en fremstilling af det ideelle tværfaglige samarbejde og de kompetencer, der er nødvendige hertil, begge dele udledt gennem litteraturstudier. Den empiriske undersøgelse afdækker, hvorvidt disse kompetencer udvikles i de to undersøgte uddannelser. Datamaterialet analyseres ud fra et socialkonstruktivistisk læringssyn og kompetenceforståelse. Et praksiseksempel på tværfagligt samarbejde danner baggrund for diskussion af dels projektarbejdsmetodens anvendelighed og dels analyseresultatet. Samlet set kan ud fra analyseresultater konkluderes, at det tværfaglige projekt har haft stor effekt i forhold til at udvikle tværfaglige samarbejdskompetencer i jordemoderudddannelsen og dermed forberedende til et samarbejde på tværs af fag og profession. At sætte faget ind i en sammenhæng med jordemoderfaglige vinkler på tværfaglige problemstillinger og at beskrive fagets handlinger er lært gennem at forklare og formidle til andre faggrupper. I den direkte kontakt til andre faggrupper er der mulighed for at være opsøgende og undersøgende ,og der læres at kunne kommunikere over faggrænser. Dermed kan læring fra projektet anvendes i samarbejde med social – og sundhedsassistenter. Igennem at tænke ud over sædvane sker der i projektet holdningsændring til fagets placering ind i et tværfagligt samarbejde, dog i mindre grad ved manglende evne og mod til at frigøre sig fra billedet af en konventionel praksis. Det kan konkluderes, at i begge de undersøgte uddannelser skaber gruppebasering, næsten uanset gruppesamarbejdets karakter, muligheder for vækst i de tværfaglige samarbejdskompetencer. Forudsætningen herfor er de personlige potentialer, der bringes med ind i uddannelsen. At få fagligt udbytte ser ud til at forudsætte en dynamisk gruppe uden konflikter, hvorimod personlig kompetence som selvindsigt kan igangsættes af konfliktfyldt samarbejde i projektgruppen, hvis det personlige potentiale er til stede. Det konfliktfyldte gruppearbejde, kan udvikle et forbehold overfor tværfagligt samarbejde. Fravær at procesvejledning kan betyder at faglig læring mindskes eller udebliver. At der i social – og sundhedsassistentuddannelsen er mulighed for at være i velkendte grupper øger evnen til at undgå interpersonelle samarbejdsproblemer og mindsker muligheden for selvindsigt. Det bliver en stor og nødvendig udfordring i social – og sundhedsassistentuddannelsen at tydeliggøre og definere sig selv i det tværfaglige samarbejde. Der har i projektet i denne uddannelse ikke været samme direkte kontakt til andre faggrupper, og det er ikke lært at forklare og tydeliggøre faget for en anden faggruppe. Faget er lært gennem en velfungerende gruppe og her er opnået dyb faglighed, som kan beskrives overfor egen monofaglige faggruppe. Fagets begrænsninger bliver ikke erkendt, hvilket skaber problemer i forhold til at skulle definere sig selv overfor andre. Grænser for hvilke muligheder der er i projektet for at være opsøgende på viden om andre fag spiller en rolle for at lære om andre fag og deres begrænsninger. Derfor er det ukendt, hvad andre fag kan bidrage med. Samlet kan det i social – og sundhedsassistentuddannelsen konkluderes dels, at det tværfaglige projekt i forhold til de tværfaglige samarbejdskompetencer ikke giver eleverne ensartede udviklingsmuligheder, dels at det tværfaglige projekt kun kan give begrænset udvikling af disse kompetencer.

Summary. This thesis is prepared at the “Master of Learning Processes” at Aalborg University during the fall of 2010. The thesis is written by a Teaching Nurse on the School for Health Care Work and a Leading Midwife in Education. The subject of the thesis is: “Education for interdisciplinary cooperation in the Danish Health Care System”. The background for the subject is the political attention as well nationally, regionally as locally focused on strengthening interdisciplinary cooperation and the health care system´s organizational changes leading to increased interdisciplinarity. The educational planning of the various relevant educations that are part of these interdisciplinary contexts forms the background for asking, which form of interdisciplinarity the educational courses are targeting. The bachelor midwifes and the vocationally trained health care workers are working together in practice, and we pose the question how the theoretical parts of the two educations are qualifying for interdisciplinarity. In the bachelor midwifery education an interdisciplinary project with five participating professions has recently been introduced. Thesis of this project is that participation project work can promote the development of competences to work interdisciplinary. In the Health care worker education interdisciplinary projects mean that all subjects will participate in the project. This difference leads this thesis to investigate the following problem: How can groupe based, problem oriented project work in the theoretical part of the bachelor education for midwife and the vocational education for health care workers respectively gain significance for developing competences to work together in a mutual practice across profession and vocation? The scientific approach is deductive and is investigated qualitatively through interviews of three health care students and three midwifery students. Common for the interviewees is that they shortly before the interview have participated in a group based interdisciplinary project. The research questions are based on the ideal interdisciplinary cooperation and its necessary competences. Both derived by literature studies. The empirical investigation uncovers, whether these competences are developed in the two educations. The datamaterial is analyzed from the point of view of a social constructivistic learning and understanding of competence. An example from practice of interdisciplinary cooperation forms the background of discussing partly the useability of the project based workmethod and partly the result of the analysis. It can be conclused overall from the result of the analysis that the interdisciplinary project has had a large effect in terms of developing interdisciplinary cooperative competences in the midwifery education and as such helped to prepare for a cooperation across vocations and profession. To put the vocation in a context with vocational (midwifery) views on interdisciplinary problems and to describe the actions of the vocation is learned by explaining and communicating to other vocational groups. In the direct contact to other groups there is an opportunity to reach out and be investigative, and it is learned to communicate across demarcations. Thus learnings from the project can be used in cooperation with the health care workers. By thinking beyond accustomed ways a change in attitude to the position of the vocation in an interdisciplinary cooperation will take place in the project. Less so however in case of lack of ability or courage to liberate from the vision of conventional practice. For both educations investigated it can be concluded that group based work creates possibilities of growth in the interdisciplinary cooperative competences, practically no matter the character of the group cooperation. The prerequisite for this are the personal potentials, that are brought into the education. To gain a professional outcome seems to imply a dynamic group free of conflicts, where as a personal competence such as self-insight can be triggered by conflictive cooperation in the project group, if the personal potential is present. The conflictive group work can develop a reservation against interdisciplinary cooperation. Lack of process guidance can diminish or prevent professional learning from taking place. The fact that there are possibilities to remain in wellknown groups during the Health care work education increases the ability to avoid inter-personal cooperation problems and thus decreases the possibility of gaining self-insight. It will be a large and neccessary challenge for the Health care work education to clarify and define itself in the interdisciplinary cooperation. In this education the interdisciplinary project has not provided the same direct contact with other groups (professions) and it has not been learned to explain and clarify the vocation to an other group. The vocation has been learned through a well functioning group, where a profound professionalism has been obtained, which can be explained to ones own mono-professional group. The limitations of the vocation are not acknowledged, which creates problems in relation to defining one self to others. Limitations in the projects possibilities to be outreaching on knowledge of other groups plays a part in learning about other professions and their limitations. It is therefore an unknown how other professions can contribute. For the education to Health Care work it can be concluded overall that the interdisciplinary project does not provide equal possibilities to students in terms of developing interdisciplinary cooperative competences. Furthermore the project results in only limited development of these competences.

A master programme thesis from Aalborg University

Kompetence på tværs: Udvikling af tværfaglige samarbejdskompetencer under uddannelse til fag og profession i sundhedsvæsenet. En undersøgelse i social - og sundhedsassistentuddannelsen og jordemoderuddannelsen