Komparativ analyse af invalidepensionsloven i 1965 og førtidspensionsreformen i 2013
Oversat titel
Comparativ analysis of the Disability Pension in 1965 and the Disability Pension reform in 2013
Forfattere
Jensen, Louise Drustrup ; Hvistendal, Marta Susanne Tang ; Richter, Anja
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Antal sider
96
Abstract
Denne specialeundersøgelse sammenligner reglerne for førtidspension i 1965 med reformen i 2013 for at vise, hvordan skiftende beskæftigelsespolitiske forståelser har ændret betingelserne for at blive anerkendt til førtidspension for personer med helbredsproblemer i udkanten af arbejdsmarkedet. Vi foretager en nærlæsning af lovtekster og reformmateriale for at identificere dominerende politiske diskurser i de to perioder. Analysen bygger på diskursteori med afsæt i Michel Foucaults genealogiske tilgang, omsat til et konkret værktøj gennem Carol Bacchis seks-trins “What’s the problem represented to be?”-metode. Som pejlemærker bruger vi tre modsætninger: behov vs. utilitaristisk velfærd, kompensation vs. udvikling af arbejdsevne og passiv vs. aktiv beskæftigelsespolitik. I den sidste del anvender vi Axel Honneths anerkendelsesteori til at vurdere de normative implikationer af de fundne beskæftigelsesdiskurser. Det empiriske grundlag er udvalgte passager fra betænkning og lovudkast om førtidspension fra 1965 samt lovforslag og andre relevante dokumenter fra reformen i 2013. Vi finder, at begge perioder rammesætter sociale problemer antagonistisk og ændrer både problemforståelser og midler. I 1965 var fokus på økonomisk kompensation og en mere passiv tildeling for at muliggøre et ”godt liv” uden for arbejdsmarkedet. I 2013 flyttes fokus til at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at udvikle arbejdsevnen frem for at tilkende tidlig pension, og fællesskab tænkes i høj grad gennem tilgængelighed for arbejde. Økonomi spiller en central rolle i begge perioder, men med forskellige konsekvenser for, hvem der kan blive anerkendt til førtidspension—generelt mere lempeligt i 1965 end i 2013. Samtidig ses et fravær af immaterielle perspektiver i begge perioder: i 1965 gennem et snævert kompensationsblik og i 2013 gennem en stærk vægt på nytte på arbejdsmarkedet. Hvordan immaterielle behov imødekommes fremover, afhænger af den til enhver tid dominerende politiske ideologi og de økonomiske rammer.
This thesis compares disability pension rules in 1965 with the 2013 reform to show how changing employment policy ideas have reshaped eligibility (“recognition conditions”) for people with health problems at the margins of the labor market. We closely read laws and reform documents to identify dominant policy discourses in the two periods. The analysis uses discourse theory informed by Michel Foucault’s genealogical approach, operationalized through Carol Bacchi’s six-step “What’s the problem represented to be?” method. Three contrasts guide the comparison: needs vs. utilitarian welfare, compensation vs. development of work capacity, and passive vs. active employment policy. In the final part, Axel Honneth’s recognition theory is used to assess the normative implications of the employment discourses found. The empirical basis comprises selected passages from the 1965 report and bill on disability pensions and legislative proposals and related documents from the 2013 reform. We find that both periods frame social problems antagonistically and shift both problem understandings and remedies. In 1965, the emphasis was on income compensation and more passive granting to enable a “good life” outside the labor market. In 2013, the emphasis shifts to maintaining labor market attachment by developing employability rather than granting early retirement, and community is largely conceived through availability for work. Economics are central in both periods but with different consequences for who qualifies—generally more favorable in 1965 than in 2013. Both periods also show limited attention to non-material perspectives: in 1965 through a narrow focus on compensation, and in 2013 through a strong emphasis on usefulness in the labor market. How such non-material needs are addressed in the future will depend on prevailing political ideology and fiscal conditions.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord