Kommunikation om værdiledelse: Et empirisk studie i kommunikation om værdiledelse i Thisted Kommunes handicapinstitutioner baseret på en analyse af beslutning om værdiledelse efter kommunesammenlægningen 2007
Forfatter
Kreutzmann, Gladys
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2008
Resumé
Afhandlingen bruger systemteori (en tilgang, der undersøger, hvordan kommunikation opbygger forventninger og strukturer) til at belyse, hvad der sker, når en kommune indfører værdibaseret ledelse efter reformerne i 2007. Casen er Thisted Kommune og samarbejdet med offentlige botilbud for mennesker med handicap. Undersøgelsen spørger, om man kan skabe et fælles værdigrundlag på tværs af organisationen og ud til eksterne partnere, og om kommunikation om værdier kan fungere som et fælles referencepunkt for organiseringen af hverdagen. Beslutningen om værdibaseret ledelse blev først præsenteret på en lederworkshop sammen med eksplicitte værdimål, der skulle styrke engagement, ejerskab og passion. Målene blev derefter drøftet i organisationens delsystemer (enheder og afdelinger). Data viser, at dette især satte gang i lokale drøftelser: medarbejdere reflekterede over deres personlige værdier i forhold til arbejdet, hvilket bidrog til lokale værdigrundlag. Disse lokale grundlag blev dog ikke tydeligt forbundet til de overordnede mål. Mod slutningen skete et skifte. Medarbejder–ledelsesudvalget (MHU), organisationens øverste samarbejdsforum, adopterede værdibaseret ledelse og besluttede at fastlægge fælles værdier som middel til at forbedre arbejdsmiljøet via trivselsmålinger og ledelsesevalueringer. Det gav en ny betydning til den løbende kommunikation om værdier. Samlet set skabte værdikommunikationen forskellige forventninger i delsystemerne og påvirkede deres selvbilleder. Et entydigt, fælles referencepunkt er endnu ikke opstået. Den videre kommunikation i MHU og andre fora bliver afgørende for, om værdibaseret ledelse visner eller blomstrer, og om værdier kan blive et langsigtet, fælles referencepunkt. Undersøgelsen anbefaler en refleksiv tilgang: genbesøg de opstillede mål; reflekter over, hvad værdierne betyder for de enkelte delsystemers grundantagelser og normer (doxa); og udvikl både en mediestrategi og en inklusionsstrategi. Forfatteren sammenfatter dette som: Best Practice is Next Practice to Lex Practice. Der anbefales også en generel evaluering af værdibaseret ledelse, så erfaringer, initiativer og forventninger kan bruges som udgangspunkt for organisatorisk læring. Set med systemteoretiske briller vil kommunikationens autopoiesis (selvreferentialitet) fortsat forme strukturer – med eller uden værdibaseret ledelse og med eller uden evaluering. Overordnet tilbyder systemteori et nyt blik på socialt arbejde: en konstruktiv brug af mekanismerne inklusion og eksklusion kan åbne veje til udvikling gennem handling og refleksion.
This dissertation uses systems theory (which studies how communication builds expectations and structures) to explore what happens when a municipality introduces values-based management after the 2007 reforms. The case is Thisted District Council and its collaboration with public care homes for disabled people. The study asks whether a shared set of values can be created across the organisation and extended to external partners, and whether communication about values can work as a common reference point for organising everyday work. The decision to adopt values-based management was first presented at a managers’ workshop, together with explicit value targets meant to build commitment, ownership and passion. These targets were then discussed in the organisation’s subsystems (units and departments). The data show that this mainly sparked local debates: staff reflected on their personal values in relation to their work, which helped form local value bases. However, these local bases were not clearly connected to the overall targets. Toward the end of the project, a shift occurred. The staff-management committee (MHU), the organisation’s highest cooperation forum, adopted values-based management and decided to set common values as a means to improve the working environment, using job satisfaction surveys and management assessments. This gave a new meaning to the ongoing communication about values. Overall, values communication created different expectations across subsystems and influenced how they saw themselves. A single, unambiguous organisational reference point has not yet emerged. Future communication in MHU and other forums will be crucial for whether values-based management fades or flourishes, and for whether values can become a long-term shared reference point. The study recommends a reflexive approach: revisit the stated targets; reflect on what the values mean for each subsystem’s norms (doxa); and develop both a media strategy and an inclusion strategy. The author summarises this as: Best Practice is Next Practice to Lex Practice. A general evaluation of values-based management is also recommended so that experiences, initiatives and expectations can support organisational learning. From a systems theory view, the autopoiesis (self-referencing) of communication will continue to shape structures, with or without values-based management and with or without evaluation. More broadly, systems theory offers a fresh perspective on social work: using inclusion and exclusion mechanisms constructively can open paths for development through action and reflection.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]