Kollusionsarrest - En undersøgelse af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 og dens forenelighed med EMRK art. 5
Oversat titel
The risk of collusion as a ground for pre-trial detention - the Administration of Justice Act section 762(1)(3) and the ECHR Art. 5
Forfattere
Hagensen, Isabella Hedemann ; Hansen, Tanya Stendahl
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2025
Antal sider
68
Resumé
Specialet undersøger, hvornår risiko for kollusion kan begrunde varetægtsfængsling efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, og om denne anvendelse er forenelig med retten til frihed i EMRK art. 5. Med udgangspunkt i forarbejderne, danske domstoles praksis, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis samt juridisk litteratur klarlægges den gældende ret og de faktorer, der kan indgå i vurderingen. Efter EMRK art. 5(3) kan varetægtsfængsling på dette grundlag kun ske, hvis der foreligger: 1) rimelig mistanke, 2) en reel risiko for retsobstruktion ved løsladelse, 3) en tilstrækkeligt begrundet kendelse, 4) utilstrækkelighed af mindre indgribende foranstaltninger, 5) myndighedernes særlige omhu, og 6) en proportional og rimelig varighed, der ikke overstiger den mulige straf. Specialet identificerer, at der må være både faktisk evne og hensigt til at hindre sagens oplysning, og at kendelsen skal angive, hvordan obstruktion konkret kan ske. Faktorer som sagens karakter (herunder organiseret kriminalitet), lovovertrædelsens grovhed, straffetruslens tyngde, om sigtede nægter eller tilstår, sagens stadium og bevisernes indhold kan indgå, men kan ikke stå alene. § 762, stk. 1, nr. 3 kan også anvendes for at forhindre obstruktion af forfølgningen af medgerningsmænd, selv hvis sigtede har tilstået sin egen del; EMD har dog ikke udtrykkeligt taget stilling til, om en sådan isoleret risiko i forhold til andre kan begrunde frihedsberøvelse efter art. 5(3). Kravet om relevante og tilstrækkelige grunde i kendelserne er en central retssikkerhedsgaranti; standardiserede eller indholdstomme begrundelser kan stride mod EMRK. Overordnet konkluderer specialet, at betingelserne for kollusionsarrest i dansk ret i det væsentlige er forenelige med EMRK art. 5(1)(c) og 5(3), men at lovligheden i den enkelte sag beror på en konkret og proportional vurdering.
This thesis examines when the risk of collusion can justify pre-trial detention under section 762(1)(3) of the Danish Administration of Justice Act and whether such use complies with the right to liberty in Article 5 of the ECHR. Drawing on preparatory works, Danish case law, the case law of the European Court of Human Rights, and legal scholarship, it clarifies the applicable law and the factors that may inform the assessment. Under Article 5(3), detention on this ground is permissible only if: 1) there is a reasonable suspicion, 2) there is a real risk of obstruction of justice if released, 3) the court’s decision is sufficiently reasoned, 4) less restrictive measures would be inadequate, 5) the authorities act with special diligence, and 6) the duration is proportionate and reasonable and does not exceed the potential sentence. The thesis identifies that both the actual ability and intention to obstruct must be present, and decisions must specify how obstruction could occur. Factors such as the nature of the case (including organized crime), seriousness of the offence, the severity of the potential sentence, whether the suspect denies or admits the charges, the stage of the proceedings, and the substance of the evidence may be considered, but cannot stand alone. Section 762(1)(3) also allows detention to prevent obstruction of the prosecution of accomplices, even if the accused has confessed to their own role; however, the ECtHR has not expressly determined whether a risk solely relating to proceedings against others can justify detention under Article 5(3). The requirement that detention orders provide relevant and sufficient reasons is a key safeguard; standardized or formulaic reasoning may breach the Convention. Overall, the thesis concludes that the conditions for collusion-based detention are essentially compatible with ECHR Articles 5(1)(c) and 5(3), but legality must be determined case by case through a concrete and proportionate assessment.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
