Københavns koordinater

Coordinates of Copenhagen

Kahr, Natasha Nass

4. semester

Dansk (cand.mag.), Kandidat

2018

2018-05-31

80

Specialet undersøger, hvordan København portrætteres i nyere dansk litteratur efter årtusindskiftet gennem en komparativ nærlæsning af to værker: Katrine Marie Guldagers novellesamling København (2004) og Amalie Laulund Trudsøs kortprosaværk Koordinater (2013). Projektet spørger, hvad nyere genreformer som noveller og flash fiction tilfører den lange tradition for københavnerlitteratur, og indplacerer værkerne i et litteraturhistorisk overblik. Metodisk bygger analysen på sted- og byteori med et fænomenologisk udgangspunkt samt en diskussion af globaliseringens betydning for sted, og der inddrages en række begreber om resonans og forundring. I København tegner Guldager et billede af storbyen som et ulykkeligt sted, hvor mennesker lever tæt, men mentalt er langt fra hinanden, og hvor storbyens livsformer skaber anonymitet, overfladiskhed, identitetsusikkerhed og fremmedgørelse; denne kritik formidles af en implicit vurderende fortæller. Koordinater følger en ung kvindes flytning fra provinsen til København og undersøger kærlighed og tilhørsforhold i et byrum præget af kontraster mellem natur og kunstighed samt spændingen mellem hjem og hjemløshed; de korte tekster er knyttet til konkrete københavnske gader og kvarterer, hver forbundet med en erindring eller stemning, så byen fremstår som et mosaik af steder med forskellige affektive betydninger. Begge værker deler gennemgående temaer med tidligere københavnerlitteratur, herunder fremmedgørelse, anonymitet, overfladiskhed, identitetsproblemer og spændingen mellem provins og metropol. Specialets bidrag er at vise, hvordan de valgte genreformer åbner en dobbelt læsemulighed: Teksterne kan læses som punktvise nedslag i byen og samtidig som sammenhængende fortællinger, hvilket giver både et nærbillede og et overblik over storbyen på én gang og dermed tilbyder nye måder at skildre København i litteraturen.

This thesis examines how Copenhagen is portrayed in Danish literature after the millennium through a comparative close reading of two works: Katrine Marie Guldager’s short story collection København (2004) and Amalie Laulund Trudsø’s flash fiction book Koordinater (2013). It asks what newer genres such as short stories and flash fiction contribute to the long tradition of writing about Copenhagen and situates the two books within a literary-historical overview. Methodologically, the analysis is framed by place and urban theory with a phenomenological orientation, considers the impact of globalization on place, and draws on concepts of resonance and wonder. In København, Guldager depicts the city as an unhappy place where people live physically close yet remain mentally distant, and where big-city lifestyles foster anonymity, superficiality, identity insecurity, and alienation; this critique is conveyed by an implicitly evaluative narrator. Koordinater follows a young woman moving from the provinces to Copenhagen and explores love and belonging in an urban space marked by contrasts between natural and artificial elements and by the tension between home and homelessness; its brief texts are anchored in specific Copenhagen streets and neighborhoods, each tied to a memory or mood, so the city emerges as a mosaic of places with varied affective meanings. Both books share themes familiar from earlier Copenhagen literature, including alienation, anonymity, superficiality, identity struggle, and the province–metropolis contrast. The thesis’s contribution is to show how these genre forms enable a dual reading: the texts can function as discrete, pointillist city vignettes and as coherent narratives, offering both close-up and panoramic views of the metropolis at once and thus new ways of representing Copenhagen in literature.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter