Kan professionel kompetence udvikles mellem uerfarne peers? - et kvalitativt studie af peer learnings betydning for professionsbachelorstuderendes udvikling af professionel kompetence i konteksten af klinisk praksis.
Oversat titel
Can Professional Competence be Developed among Inexperienced Peers? - a Qualitative Study of the Impact of Peer Learning on the Development of Bachelor Students' Professional Competence in the Context of Clinical Practice.
Forfatter
Nefer, Mathilde
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-28
Antal sider
49
Resumé
Baggrund: Antallet af professionsbachelorstuderende stiger, og det er vanskeligt at rekruttere og fastholde kliniske vejledere. Mange uddannelser bruger peer learning (PL) – hvor studerende lærer med og af hinanden – som svar på disse vilkår og for at fastholde kvaliteten. Uddannelsens mål er at udvikle professionel kompetence (PC): evnen til at bruge forskellige former for viden i konkrete situationer og træffe de bedst mulige kliniske beslutninger for den enkelte patient. Ofte sker udviklingen af PC i samspil med erfarne praktikere, som fungerer som faglige og normative rollemodeller. Studiet rejser hypotesen, at PL kan komme til at fremhæve eksplicit, regelstyret viden og dermed risikere at nedprioritere den brede udvikling af PC. Der mangler derfor viden om, hvordan PL påvirker PC. Formål: At forstå sammenhængen mellem PL og studerendes udvikling af PC og skabe viden, der kan forbedre uddannelse i praksis. Studiet undersøger, hvad PL er, hvad PL kan bidrage med i praksislæring, og hvordan PC bringes i spil gennem PL. Metode: Kvalitativ tilgang med pragmatistisk metateori, teoretisk og empirisk forankret. Feltarbejde med etnografisk inspiration bruges til at indfange de studerendes oplevelser med PL i praksis. Dette kobles med teoretiske perspektiver for at belyse forbindelsen mellem PL og udviklingen af PC. Analyse og fortolkning: Ifølge Boud er PL en læringsform, hvor ligeværdige og gensidigt afhængige studerende deler viden, ideer og erfaringer, så alle lærer på en måde, der opleves mindre tung og mere motiverende. PL kan støtte refleksion, kritisk selvbevidsthed og danne grundlag for livslang læring. Illeris beskriver læring som spændet mellem en indre tilegnelsesproces og en ydre samarbejdsproces. PL virker især i den sociale dimension. Samtidig peger Eraut på, at kliniske miljøer er omskiftelige og uforudsigelige med komplekse, åbne (heuristiske) opgaver, hvor ydre krav og forventninger fylder meget. Det kan danne barrierer for læring og på sigt tære på den indre motivation. Studiet viser, at PL kan mindske sådanne barrierer og skabe en dynamisk balance mellem kontekstens normer/krav og de studerendes læring. I PL oplever studerende mindre pres og udvider hinandens personlige og faglige repertoire. Der kan opstå en oplevelse af flow, der fremmer en positiv læringsproces; i den forstand har PL rødder i positiv psykologi. PL tager afsæt i de studerendes egne erfaringer og viden, på linje med entreprenant undervisning. Det styrker forbindelsen mellem kodificeret (teoretisk/propositionel) viden og personlig (erfaringsbaseret/tavs) viden – to vidensformer, som ifølge Eraut er centrale for PC. Når studerende bringer deres viden og erfaring i spil sammen, opstår et mulighedsrum, hvor handlekompetence kan skabes og udvikles i forhold til praksis’ krav og heuristiske opgaver. Samspillet i PL ser ud til at gøre læring mere internaliseret og synlig for de studerende. Dermed udvikler de evnen til kreativt at tilpasse og udveksle teoretisk og personlig viden fremadrettet. De opnår bevidsthed om og evne til livslang læring, som er væsentlig for PC. Konklusion: PL rummer centrale træk, der kan understøtte læring i praksis og støtte studerendes udvikling af PC. Samtidig peger studiets drøftelser på en foreløbig hypotese: For at realisere PL’s potentiale bør kliniske vejledere tilbyde didaktiske rammer, der er tydeligt afstemt med uddannelsens læringsmål.
Background: The number of professional bachelor students is increasing, while recruiting and retaining clinical advisors is difficult. Many programs use peer learning (PL)—students learning with and from each other—as a response to these conditions and to maintain quality. The educational goal is to develop professional competence (PC): the ability to use different kinds of knowledge in context and make the best possible clinical decisions for individual patients. Typically, PC develops in interaction with experienced practitioners who serve as knowledge and normative role models. This study raises the hypothesis that PL may emphasize explicit, rule-based knowledge and risk deprioritizing the broader development of PC. We therefore need to understand how PL affects PC. Aim: To clarify the connection between PL and students’ development of PC and to generate knowledge that can improve practice-based education. The study explores what PL is, what it can contribute to learning in practice, and how PC is activated through PL. Method: Qualitative approach with a pragmatist meta-theoretical stance, grounded in both theory and empirical work. Fieldwork with ethnographic inspiration is used to capture students’ experiences with PL in practice. These insights are linked with theoretical perspectives to illuminate how PL relates to the development of PC. Analysis and interpretation: According to Boud, PL is a form of learning in which equal, mutually dependent students share knowledge, ideas, and experiences so that everyone benefits, making learning feel less onerous and more engaging. PL can support reflection, critical self-awareness, and lay the foundation for lifelong learning. Illeris frames learning as the tension between an internal process of acquisition and an external process of collaboration; PL operates strongly in this social dimension. At the same time, Eraut highlights that clinical settings are shifting and unpredictable, with complex, open-ended (heuristic) tasks and strong external demands and expectations. These can become barriers to learning and gradually erode intrinsic motivation. The study shows that PL can reduce such barriers and create a dynamic balance between contextual norms/demands and students’ learning. In PL, students feel less pressure and expand each other’s personal and professional repertoires. A sense of flow can arise that supports a generally positive learning process; in this sense, PL draws on positive psychology. PL begins from students’ own knowledge and experience, akin to an entrepreneurial teaching stance. This strengthens the link between codified (theoretical/propositional) knowledge and personal (experiential/tacit) knowledge—two forms that, according to Eraut, are essential for PC. When students bring their knowledge and experience together, a space of opportunity emerges in which action competence can be created and developed in response to practice demands and heuristic tasks. Interaction in PL appears to internalize learning and make it more visible to students. As a result, they develop the ability to creatively adapt and exchange theoretical and personal knowledge going forward. They gain awareness of and capacity for lifelong learning, which is crucial for PC. Conclusion: PL contains key features that can support learning in practice and help students develop PC. At the same time, the study advances a tentative hypothesis: to realize PL’s potential, clinical advisors should provide didactical structures clearly aligned with the program’s learning goals.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
