Kan hensynet til barnets bedste tilsidesættes?
Oversat titel
Can the consideration of the child's best interest be overridden?
Forfattere
Timmers, Rasmus Kærgaard ; Jørgensen, Simon Guldbjerg
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2021
Resumé
Specialet undersøger, hvad begrebet barnets bedste indebærer i dansk familieret, og om hensynet i visse situationer kan tilsidesættes med hjemmel i dansk ret. Udgangspunktet er, at barnets bedste er et bærende princip i afgørelser om forældremyndighed, samvær og bopæl, men at hverken forældreansvarsloven, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention eller FN’s Børnekonvention giver en udtømmende definition, hvilket overlader et betydeligt skøn til myndigheder og domstole. Med en retsdogmatisk metode kombinerer specialet ordlyds-, formåls- og subjektiv fortolkning af lovgivningens bestemmelser og forarbejder med en analyse af retspraksis. Særligt belyses forældreansvarslovens hensyn, EMRK art. 8 om respekt for privat- og familieliv og relevante bestemmelser i børneloven og adoptionsloven, afgrænset til de regler der har klar betydning for vurderingen af barnets bedste. Analysen sættes i relief af nyere familiekonstellationer, herunder surrogatmoderskab og medmoderskab, som kan udfordre den eksisterende regulering. En central del af specialet er en dybdegående gennemgang af Højesterets dom U 2021.517 H om stedbarnsadoption i en surrogatikontekst, der anvendes til at diskutere, om og hvordan hensynet til barnets bedste kan tilsidesættes, og om en sådan tilsidesættelse kan forenes med gældende ret. Formålet er at identificere de generelle hensyn, som indgår i vurderingen af barnets bedste, og at klarlægge de retlige rammer for skønnet; eventuelle endelige resultater og konklusioner ligger uden for dette uddrag.
This thesis examines what the best interests of the child mean in Danish family law and whether, in certain situations, that consideration can be overridden under Danish law. It starts from the premise that the best interests principle is central to decisions on parental responsibility, contact and residence, yet neither the Parental Responsibility Act, the European Convention on Human Rights nor the UN Convention on the Rights of the Child provides an exhaustive definition, leaving significant discretion to authorities and courts. Using a doctrinal legal method, the thesis combines textual, purposive and subjective interpretation of statutory provisions and preparatory works with an analysis of case law. It focuses on the Parental Responsibility Act, ECHR Article 8 on respect for private and family life, and relevant provisions of the Children Act and the Adoption Act, limited to rules with a clear bearing on the best interests assessment. The analysis is contextualised by new family forms, including surrogacy and co-motherhood, which can challenge the existing framework. A central component is a detailed examination of the Supreme Court judgment U 2021.517 H on stepchild adoption in a surrogacy setting, used to discuss whether and how the best interests of the child may be set aside and whether any such override can be reconciled with current law. The aim is to identify the general considerations that inform the best interests assessment and to clarify the legal boundaries of discretion; definitive results and conclusions are not included in this excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord