Kampen om virkeligheden: En analyse af den aktuelle højrepopulistiske flygtninge-indvandrerdiskurs i dansk politik
Oversat titel
The Battle for Reality: An analysis of the contemporary right-wing populist refugee- and immigrant discourse in Dansih politics
Forfatter
Frandsen, Henrik Pinderup
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-05-24
Antal sider
80
Abstract
Hvem sætter rammen for, hvordan vi forstår flygtninge og indvandrere? Hvem bestemmer, hvordan vi taler om 'dem'—og giver det mening at behandle 'dem' som en fast afgrænset gruppe? Specialet undersøger disse spørgsmål gennem en kvalitativ analyse af politisk materiale. Som metode anvendes den diskurshistoriske tilgang (DHA) inden for kritisk diskursanalyse, der kombinerer samtidige og historiske perspektiver. Baggrunden er, at mediers 'etnificering' i 1980’erne og et stort antal flygtninge skabte et repræsentationsvakuum i midten af dansk politik. Det blev udfyldt med oprettelsen af Dansk Folkeparti i 1995, som hurtigt blev landets tredje største parti og satte dagsorden på området. Analysen har to dele: (1) Dansk Folkepartis mediediskurs om flygtninge og indvandrere, og (2) de parlamentariske og politiske diskurser hos de fire hovedpartier bag den udlændingelovgivning, der har vakt international opmærksomhed. Del 1 viser, deduktivt, at Dansk Folkepartis mediediskurs rummer mange generelle træk ved højrepopulisme, som forskningen har beskrevet; der tegner sig ikke et særligt 'dansk' særmønster. Specialet bruger bl.a. argumentationsteori, retorisk analyse og diskursanalyse. På tværs af materialet er det mest fremtrædende træk en 'os-mod-dem'-dikotomi. Den konstrueres gennem gentagen brug af brede etiketter og generaliseringer—metonymi og synekdoke, hvor enkeltsager eller dele får lov at repræsentere helheden—samt gennem antydende argumentationsmønstre (topoi), der peger på bestemte konklusioner uden at sige dem direkte. I dansk sammenhæng deles befolkningen ofte op i 'de rigtige danskere' over for et truende 'dem'—flygtninge og indvandrere, ofte fra islamiske kulturer. Konstruktionen appellerer både til national stolthed og til en frygt for kulturel påvirkning. Del 2 viser, at denne 'os-mod-dem'-dikotomi har trængt ind i midten af dansk politik. Selv Socialdemokratiet og andre store midterpartier giver stemme til, og dermed bekræfter, skellet mellem et essensialiseret 'os' og et marginaliseret 'dem', så det bliver en ofte uomtalt forudsætning for debatten om udlændingepolitik. Afslutningsvis argumenterer specialet for, at den anti-humanistiske ideologi bag den højreorienterede diskurs står i modsætning til værdier, som mindst to store midterpartier siger, at de repræsenterer. Alligevel har disse partier, i jagten på vælgere, overtaget elementer af højrediskursen og fremstår på nogle punkter mere populistiske end Dansk Folkeparti, hvis linje i udlændingepolitikken stort set ikke har ændret sig i næsten 25 år. Marginaliseringen af visse grupper af flygtninge og indvandrere afspejles i diskriminerende elementer i udlændingelovgivningen, som har skabt internationale overskrifter.
Who sets the terms for how we understand refugees and immigrants? Who decides how we talk about 'them'—and is it reasonable to treat 'them' as a fixed, clearly defined group? This thesis explores these questions through a qualitative analysis of political material. It uses the Discourse-Historical Approach (DHA) within Critical Discourse Analysis, a method that combines historical and contemporary perspectives. The backdrop is that media 'ethnification' in the 1980s, together with a substantial intake of refugees, created a representation vacuum at the center of Danish politics. This was filled by the creation of the Danish People’s Party (Dansk Folkeparti, DF) in 1995, which quickly grew to become the third-largest party and set the agenda in this area. The analysis has two parts: (1) DF’s media discourse on refugees and immigrants, and (2) the parliamentary and policy discourses of the four main parties behind foreigner legislation that has drawn international attention. Part 1 shows, deductively, that DF’s media discourse contains many generic features of right-wing populism identified in the literature; there is no clear, uniquely Danish variant. The thesis applies a range of linguistic tools, including argumentation theory, rhetorical analysis, and discourse analysis. Across the material, the most prominent pattern is an 'us-versus-them' dichotomy. It is constructed through repeated labeling and generalization—metonymy and synecdoche, where single cases or parts stand in for the whole—and through suggestive lines of reasoning (topoi) that point to conclusions without stating them directly. In the Danish context, the population is often divided into 'the real Danes' versus a threatening 'them'—refugees and immigrants, often from Islamic cultures. This construction appeals both to national pride and to fears of cultural influence. Part 2 shows that this 'us-versus-them' split has permeated the political center. Even the major center-left party, the Social Democrats (Socialdemokratiet), and other large centrist parties give voice to, and thereby reinforce, the gap between an essentialized 'us' and a marginalized 'them', making it an often-unquestioned premise in debates on foreigner policy. In conclusion, the thesis argues that the anti-humanist ideology underpinning this right-wing discourse conflicts with the values that at least two major centrist parties claim to represent. Nevertheless, in seeking votes, these parties have adopted elements of the right-wing discourse and in some respects appear more populist than DF, while DF’s line on foreigner policy has changed little over nearly 25 years. The marginalization of certain groups of immigrants and refugees is reflected in discriminatory aspects of foreigner legislation that have made international headlines.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
Emneord