Kampen for Ædruelighed - Analyse af afholdsbevægelsens klassemæssige repræsentation og politiske indflydelse i Danmark
Oversat titel
The Fight for Sobriety - Analysis of the class representation and political influence of the Temperance Movement in Denmark
Forfatter
Kornum, Kristoffer
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-06-02
Antal sider
69
Resumé
Specialet undersøger, hvordan arbejderklassen var repræsenteret i den danske afholdsbevægelse, med særligt fokus på I.O.G.T.-logen Morgenrøden i Aalborg, og hvordan denne repræsentation prægede samarbejdet med arbejderbevægelsen og den politiske reception i Socialdemokratiet. Undersøgelsen kombinerer et casestudie af logens medlemsfordeling med en analyse af alkoholpolitiske debatter og beslutninger i perioden 1880–1924 baseret på aviser og Rigsdagens forhandlinger, suppleret af sociologiske klasseperspektiver og teorier fra amerikansk temperansforskning. Analysen peger på, at afholdsbevægelsen i de industrialiserede byer ikke primært var et småborgerligt disciplineringsprojekt, men snarere et arbejderfællesskab, der tilbød økonomisk sikkerhed og mere respektable levevilkår. Bevægelsens ædruelighedsidealer fandt genklang i Socialdemokratiet og i Folketinget, mens det konservativt dominerede Landsting var mere skeptisk. Et politisk kompromis blev Beværterloven af 1912, mens mere vidtgående krav om et nationalt forbud aldrig fik tilstrækkelig opbakning. Krigstidens midlertidige forbud mod spiritus gav kortvarig optimisme blandt forbudsfortalere, men udløste også modstand fra Den Personlige Friheds Værn; i sidste ende forblev dansk alkoholpolitik relativt liberal med vægt på højere afgifter og begrænsede lokale forbud i tyndt befolkede områder.
This thesis examines how the working class was represented in the Danish Temperance Movement, with a particular focus on the I.O.G.T. lodge Morgenrøden in Aalborg, and how this representation shaped collaboration with the Workers Movement and the political reception within the Social Democratic Party. The study combines a case study of the lodge’s membership distribution with an analysis of alcohol policy debates and decisions from 1880 to 1924 based on newspapers and published parliamentary proceedings, supplemented by sociological class perspectives and theories from American temperance research. The analysis suggests that in industrialized cities the movement functioned less as a small‑bourgeois disciplining project and more as a working‑class community offering economic support and more respectable living conditions. Temperance values resonated in the Social Democrats and in the lower house, while the conservative upper house remained skeptical. A political compromise resulted in the 1912 Pub Act, whereas broader demands for national prohibition never gained sufficient support. A temporary wartime ban on spirits briefly buoyed prohibitionists but also prompted opposition from the Defenders of Personal Freedom; ultimately, Danish alcohol policy remained relatively liberal, emphasizing higher taxes and limited local prohibitions in sparsely populated areas.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]
Emneord