Jordemødrenes Dilemma-Dialog - hvad en dilemmaorienteret tilgang tilbyder i forhold til at forstå fastholdelsesudfordringer blandt jordemødre
Oversat titel
The Midwives´ Dilemma-Dialogue - what a dilemma-oriented approach offers in terms of understanding retention challenges among midwives
Forfatter
Bille, Stine Sofie Bernd
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2023
Antal sider
59
Resumé
Denne afhandling undersøger, hvordan jordemødre oplever forskellige dilemmaer i deres daglige arbejde, og hvad det betyder for trivsel og fastholdelse. Undersøgelsen er kvalitativ og har involveret jordemødrene gennem hele forløbet for at få et jordnært indblik i deres udfordringer. Det empiriske materiale er indsamlet gennem uformelle samtaler, spørgeskemaer, interviews og særlige “Dilemma-Dialoger” – faciliterede dialoger om konkrete dilemmaer. Metoden er inspireret af Peter Hagedorn-Rasmussen m.fl.’s dilemma-tænkning og traditionen for aktionsforskning. Hensigten har både været at skabe større indsigt i jordemødres oplevede dilemmaer og at give plads til, at de sammen kan tale om svære følelser i stedet for at vende dem indad. Teoretisk trækker afhandlingen på kritisk teori, herunder Anders Petersens arbejde om “præstationssamfundet”, Jürgen Habermas’ skelnen mellem system og livsverden samt Hartmut Rosas forståelse af social acceleration. Analysen er inspireret af en rizomatisk – fleksibel og ikke-lineær – tilgang og præsenterer tre “læsninger” af materialet. Den første læsning viser, at jordemødre ofte står i et spænd mellem deres faglige idealer og krav om effektivitet i tid og opgaver. Den anden viser, at fødegangen både er et sundhedstilbud til gravide og en uddannelsesramme for jordemoderstuderende, hvilket skaber dilemmaer for de uddannede jordemødre, der må navigere mellem de to funktioner. Den tredje peger på, at især nyuddannede jordemødre kan have tendens til at vende svære følelser indad, hvilket afspejler en individualiseret måde at håndtere udfordringer på. Undersøgelsen giver ikke et entydigt svar på, om mere dialog på fødegangene kan af-individualisere oplevelserne og fremme et mere kollektivt blik på udfordringerne. Dialog kræver tid og reel medbestemmelse for at føre til forandring – to elementer, som jordemødrene allerede oplever mangel på. Samtidig peger resultaterne på forhold, der sandsynligvis kan styrke trivsel og fastholdelse: flere ressourcer, bedre løn og større indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdet. Det kan også være relevant at se nærmere på jordemødres ansvarsområde og kombinere ansættelser, så de kan udvikle sig inden for hele deres fag – for eksempel via Kendt Jordemoderordning – for at skabe bedre balance og mindske risikoen for udbrændthed. Desuden bør forudsætningerne for jordemoderuddannelsen undersøges nærmere. En mere kollektiv tilgang, understøttet af dialog med kolleger og ledelse, kan medvirke til at se dilemmaer som udtryk for strukturelle vilkår frem for personlige fejl. Det kan lette følelsen af ansvar og det moralske pres, som i værste fald får jordemødre til at forlade faget. Afhandlingen kan ses som et eksempel på de udfordringer, omsorgsprofessioner står i i dag, hvor den offentlige sektor har svært ved at fastholde medarbejdere. Skal vi fastholde et højt fagligt niveau i omsorgsprofessionerne, må vi fra et samfundsperspektiv sikre gode arbejdsmiljøer.
This thesis explores how midwives experience everyday dilemmas in their practical work and what this means for well-being and staff retention. The qualitative study involved midwives throughout to gain grounded insight into their challenges. Data were collected through informal conversations, questionnaires, interviews, and tailored “Dilemma-Dialogues” – facilitated discussions about concrete dilemmas. The approach is inspired by Peter Hagedorn-Rasmussen et al.’s dilemma thinking and the action research tradition. The aim was both to deepen understanding of midwives’ dilemmas and to create space for shared dialogue so difficult feelings are not handled in isolation. The thesis draws on critical theory, including Anders Petersen’s work on the “achievement society,” Jürgen Habermas’s distinction between system and lifeworld, and Hartmut Rosa’s view of social acceleration. The analysis uses a rhizomatic – flexible, non-linear – approach and presents three “readings” of the material. The first reading shows a tension between professional ideals of midwifery and pressures for efficiency in time and tasks. The second shows how the maternity ward’s dual role – both caring for pregnant women and serving as a training site for student midwives – creates dilemmas for trained midwives who must navigate between these functions. The third indicates that especially newly qualified midwives may tend to internalize difficult feelings, reflecting an individualized way of coping with challenges. The study does not offer a clear answer on whether more dialogue on maternity wards can de-individualize experiences and foster a more collective view of challenges. Dialogue requires time and real influence over decisions to lead to change – two elements midwives already find in short supply. At the same time, the findings point to conditions likely to support well-being and retention: more resources, better pay, and greater say in how work is organized. It may also help to review midwives’ scope of practice and combine roles across the full breadth of the profession – for example through the Known Midwife scheme (Kendt Jordemoderordning) – to promote balance and reduce the risk of burnout. The prerequisites for midwifery education also merit attention. A more collective approach, supported by dialogue with colleagues and management, can help reframe dilemmas as structural rather than personal, easing the sense of responsibility and moral stress that can push midwives to leave. This thesis serves as an example of the challenges care professions face today, where the public sector struggles to retain staff. Sustaining high professional standards will require a societal focus on good working environments.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord