"Jeg ville, hvis jeg kunne!": En kvalitativ undersøgelse af aktivitetsparate ikke-vestlige indvandrerkvinders eget perspektiv på arbejdsmarkedstilknytning og beskæftigelsesindsatsen
Oversat titel
"I would if I could": A qualitative research study of unemployed non-Western immigrant women's own perspective on labour market attachment and activation measures
Forfatter
Aakjær, Anne
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-02-16
Antal sider
116
Abstract
Specialet er en kvalitativ undersøgelse i et aktiveringsforløb mellem Københavns Kommune og Dansk Flygtningehjælp, kaldet 'injunction to integration'. Formålet er at belyse, hvordan arbejdsløse ikke-vestlige indvandrerkvinder med andre problemer end ledighed ser sig selv i forhold til arbejdsmarkedet, og hvordan de oplever og reagerer på forløbet. Datagrundlaget er fem dybdegående interviews med kvinder, der deltager i projektet. Undersøgelsen er struktureret i tre spørgsmål. Først undersøges kvindernes syn på arbejde. Det tolkes gennem tre teoretiske briller: Rahbek Christensens husmoder-livsform (hjemmet som primær rolle), Skyttes kollektivistiske/individualistiske livssyn (fællesskab vs. individ) og Bourdieus habitus (indlærte dispositioner formet af opvæksten). Analysen viser, at kvindernes arbejdssyn er præget af de sociale strukturer, de er vokset op under. I oprindelseslandene blev de ofte forventet at være husmødre, og dette fortsatte efter flytningen til Danmark. I dag ønsker alle fem at deltage på arbejdsmarkedet, men af forskellige grunde, bl.a. for at undgå afhængighed af kontanthjælp. Det andet spørgsmål handler om barrierer og forklarer, hvorfor kvinderne ikke arbejder, selvom de udtrykker et ønske om det. De står over for omfattende hindringer: mangel på landespecifikke kvalifikationer og kompetencer, der gælder i Danmark (uddannelse, erhvervserfaring og dansk sprog), alvorlige helbreds- og sociale problemer samt normer og forventninger fra deres egne stærke netværk. Flere af barriererne kan også forstås ud fra sociale strukturer i Danmark. Det tredje spørgsmål belyser kvindernes erfaringer med og reaktioner på at være tvunget til at deltage i forløbet. Alle udviser modstand, hvilket kan forstås med Honneths anerkendelsesteori (behovet for at blive set og respekteret som den, man er). Kvinderne føler sig krænket som etiske og retlige personer, fordi de ikke anerkendes som dem, de er. De siger, at de ville arbejde, hvis de kunne, mens kontanthjælpssystemet antager, at de kunne arbejde, hvis de ville. Denne manglende anerkendelse skaber modstand og kan påvirke projektets resultater.
This thesis presents a qualitative study within an activation program run by the City of Copenhagen and the Danish Refugee Council, called 'injunction to integration'. The aim is to understand how unemployed non-Western immigrant women who face challenges beyond unemployment see themselves in relation to the labor market, and how they experience and respond to the program. The data consist of five in-depth interviews with women participating in the project. To address the overall question, the study is organized around three sub-questions. First, it examines the women's perspective on work, using three theoretical lenses: Rahbek Christensen's 'housewife life form' (home as the primary role), Skytte's collectivist/individualist outlook (community vs. individual orientation), and Bourdieu's habitus (ingrained dispositions shaped by upbringing). The analysis shows that their views on work are shaped by the social structures under which they grew up. In their countries of origin they were often expected to be housewives, and this continued after moving to Denmark. Today, all five want to take part in the labor market, but for different reasons, including avoiding reliance on cash benefits. Second, it explores why the women do not work even though they say they want to. They face substantial barriers: a lack of country-specific human capital, meaning skills and credentials relevant to Denmark (education, work experience, and the Danish language), serious health and social problems, and strong norms and expectations within their own networks. Several of these barriers can also be understood in light of social structures in Denmark. Finally, it examines their experiences of being required to participate in the program. All of the women show resistance, which can be interpreted through Honneth's theory of recognition (the need to be seen and respected as who one is). The women feel offended as ethical and legal persons because they are not recognized as themselves. While they say they would work if they could, the cash-benefit system assumes they could work if they wanted to. This lack of recognition fuels resistance and may influence the project's outcomes.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]