"Jeg er blevet voldtaget" - Et kritisk realistisk og feministisk perspektiv på mødet med omverdenen efter en voldtægt
Oversat titel
"I was raped" - A critical realistic and feministic perspective on disclosure after a rape
Forfattere
Hansen, Maren Kjærsgaard ; Sørensen, Anne Skov ; Jaquet, Kamilla Kalmayer ; Jessen, Cecilie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-29
Antal sider
147
Resumé
Voldtægt kan give langvarige psykiske og fysiske følger. Derfor er det afgørende, at ofre mødes trygt og anerkendende, når de betror sig til andre. En forudgående kortlæggende litteraturgennemgang (scoping review) viste, at der mangler forskning i, hvorfor kvinder har bestemte erfaringer med at fortælle om voldtægt, og at der især mangler dansk forskning. Formålet med denne opgave er at forstå, hvordan danske kvinder, der har været udsat for voldtægt, oplever at fortælle om det, og hvilke samfundsmæssige mekanismer der kan skabe disse erfaringer. Arbejdet er informeret af kritisk realisme (en tilgang der søger underliggende årsager) og feministisk standpunktteori (der vægter viden fra kvinders levede erfaringer). Vi gennemførte semistrukturerede interviews med fire kvinder, transskriberede data og lavede tematisk analyse for at identificere mønstre. Psykologiske teorier blev anvendt for at uddybe forståelsen af deltagernes oplevelser. Analysen identificerede fire centrale temaer for deltagernes oplevelser med at fortælle om voldtægt: 1) Forventninger til at betro sig, 2) Omstændigheder ved betroelsen, 3) At blive anerkendt, og 4) Forståelse af sig selv. Disse temaer påvirker, om oplevelsen føles positiv eller negativ. Vi peger desuden på flere generative mekanismer i samfundet, der kan gøre disse erfaringer mulige: voldtægtskultur (normer der kan normalisere eller bagatellisere seksuel vold), opfattelsen af samtykke, den opfattede hyppighed af falske anklager og tillid. Disse mekanismer er grundlæggende for, hvordan betroelser modtages og forstås. Vi drøfter også metodiske overvejelser, herunder vores rolle som forskere og om vores resultater kan anses som troværdige og plausible forklaringer på deltagernes oplevelser. Samlet set peger studiet på, at der ikke findes én enkel forklaring på deltagernes erfaringer. Negative oplevelser kan bl.a. hænge sammen med, at voldtægtsmyter – og normer som uskyldsformodningen – påvirker, hvordan samfundet taler om og håndterer voldtægtsofre. Manglende anerkendelse og forståelse kan desuden bryde ofrenes tillid. Anerkendelse og forståelse fremstår derfor som afgørende for positive betroelsesoplevelser. Afslutningsvis fremhæver vi behovet for mere viden i samfundet om voldtægt, ofres reaktioner og professionelles håndtering.
Rape can cause long‑lasting psychological and physical harm. How victims are received when they disclose what happened is therefore crucial. A prior scoping review (a broad mapping of existing studies) showed gaps in explaining why women have certain disclosure experiences and a lack of Danish research. This thesis aims to understand how Danish women who have been raped experience telling others and to explore the social mechanisms that may shape these experiences. The work is informed by critical realism (which seeks underlying causes) and feminist standpoint theory (which values knowledge from women’s lived experiences). We conducted semi‑structured interviews with four women, transcribed the data, and carried out a thematic analysis to identify patterns. Psychological theories were applied to deepen understanding of the participants’ experiences. The analysis identified four key themes in disclosure: 1) Expectations for disclosure, 2) Circumstances of disclosure, 3) Being recognised, and 4) Understanding of self. These themes influence whether disclosure is experienced as positive or negative. We also point to generative mechanisms in society that can make these experiences possible: rape culture (norms that may normalise or minimise sexual violence), how consent is understood, perceived frequency of false accusations, and trust. These mechanisms are fundamental to how disclosures are received and interpreted. We reflect on methodological issues, including our role as researchers and whether our findings provide credible and plausible explanations of participants’ experiences. Overall, there is no single explanation for these experiences. Negative outcomes may be linked to the acceptance of rape myths—and to broader norms such as the presumption of innocence—that shape how society talks about and treats victims. Lack of recognition and understanding can also erode victims’ trust. Recognition and understanding appear essential to positive disclosure experiences. Finally, we highlight the need for broader societal knowledge about rape, victims’ responses, and professional practice.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord