Jagten på lykke i en tyk kvindekrop - En kvalitativ, sociologisk undersøgelse af tykke kvinders selvopfattelse og oplevelser med vægttab og tyndhedsidealer i vægttabsmedicinens tidsalder
Oversat titel
Pursuing happiness as a fat woman - A qualitative, sociological study of fat women's self-perception and experiences with weight loss and ideals of thinness in the age of weight loss drugs
Forfatter
Bang, Cecilie Winther
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2024
Afleveret
2024-05-30
Resumé
Specialet undersøger, hvordan det er at være tyk kvinde i dagens Danmark, hvor tyndhed idealiseres, og vægttab i stigende grad medikaliseres. Med udgangspunkt i tolv kvalitative, semistrukturerede interviews med selvidentificerede tykke kvinder – seks der bruger vægttabsmedicinen Wegovy og seks der ikke gør – belyses, hvordan sundhedsnormer, disciplinering og skønhedsidealer former hverdagsliv, selvopfattelse og forestillinger om lykke. Baggrunden er en markant stigning i brugen af vægttabslægemidler fra 15.200 voksne i 2021 til 117.500 i 2023, hvor 72 procent af recepterne er til kvinder, og hvor Wegovy fylder mest. Analytisk trækker specialet på socialkonstruktivistiske og feministiske perspektiver samt teorier om neoliberal kropskultur, sundhedspræstation, hyper(in)visibility, medikalisering og lykke som kulturelt imperativ. Analysen viser, at tyndhed og vægttab er tæt forbundet med idealer om et godt og lykkeligt liv og driver kvinderne mod bestemte handlinger, herunder medicinsk vægttab. Informanterne internaliserer et stærkt pres for at leve op til tyndhedsidealer, og dem der ikke gør, møder marginalisering og en særlig form for hyper(in)visibility. Tøjvalg, dating, parforhold og intimitet træder frem som centrale arenaer, hvor strategier for at tilpasse sig normerne udfolder sig. Stigmaet omkring tykhed fungerer ikke kun som en individuel byrde, men også som en social kontrolmekanisme, der former livsvalg. Wegovy kan tilbyde en vej til at undgå marginalisering, men er samtidig moralsk ambivalent i en kultur, der værdsætter selvdisciplin og at gøre det på den hårde måde; derfor udvikler kvinderne forskellige legitimeringsstrategier. Samtidig påvirker socioøkonomiske ressourcer adgangen til medicinen, og hierarkier af tykhed præger opfattelser af, hvem der har legitim adgang. Endelig viser studiet, at kropsaktivisme og kropsaccept kan være en kilde til empowerment og modstand mod tyndhedsidealer for nogle, mens andre oplever det som provokerende i lyset af deres ønske om vægttab. Samlet set viser specialet, at forestillinger om krop, sundhed, moral og ansvar dybt præger tykke kvinders muligheder, valg og forståelser af lykke.
This thesis examines what it means to be a fat woman in contemporary Denmark, where thinness is idealized and weight loss is increasingly medicalized. Drawing on twelve qualitative, semi-structured interviews with self-identified fat women—six who use the weight-loss drug Wegovy and six who do not—it explores how health norms, disciplinary practices and beauty standards shape everyday life, self-understanding and ideas of happiness. The study is set against a sharp rise in weight-loss prescriptions from 15,200 adults in 2021 to 117,500 in 2023, 72 percent of them to women, with Wegovy dominating current use. Analytically, it combines social constructivist and feminist methodologies with theories of neoliberal body culture, health performance, hyper(in)visibility, medicalization and happiness as a cultural imperative. The analysis shows that thinness and weight loss are closely tied to notions of a good and happy life, pushing women toward specific actions, including medical weight loss. Participants internalize intense pressure to conform to thinness ideals, and those who do not face marginalization and a particular kind of hyper(in)visibility. Clothing, dating, relationships and intimacy emerge as key arenas where strategies to fit normative body culture unfold. Stigma attached to fatness operates not only as an individual burden but also as a social mechanism of control that shapes life choices. Wegovy can offer a route to avoid marginalization, yet it is morally ambivalent in a culture that prizes self-governance and doing things the hard way; women therefore deploy various legitimization strategies. Socioeconomic resources affect access to the drug, and hierarchies of fatness influence who is seen as legitimately entitled to it. Finally, the study finds that fat activism and body acceptance can provide empowerment and resistance to thinness ideals for some, while others experience these messages as provocative given their desire to lose weight. Overall, the thesis shows how ideas about body size, health, morality and responsibility deeply structure fat women’s possibilities, choices and understandings of happiness.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]