Er katastrofetænkning associeret med smerteintensitet og opioideskalering hos patienter med kræft indlagt på hospice?

Poulsen, Anne Josephine Weinreich ; Frank, Mette Egelund

4. semester

Master i Smertevidenskab og Tværfaglig Smertebehandling (Efter- og videreuddannelse)

2020

2020-05-15

37 pages

Resume (dansk) Kontekst: Katastrofetænkning er en mestringsstrategi der involverer rumination, pessimisme, følelsen af hjælpeløshed samt en tendens til at forstørre eller overdrive værdien af truslen eller smertesensationen. Sammenhængen mellem katastrofetænkning og nonmaligne smerter er veldokumenteret og katastrofetænkning har vist sig at være en prædiktor for smerteintensitet, samt øget forbrug af analgetika. På baggrund af en systematisk litteratur gennemgang er det vores vurdering at forholdet mellem katastrofetænkning og opioideskalation, hos palliative patienter med kræft, ikke er undersøgt i tidligere studier. Formål: Med dette studie ønskede vi at undersøge om katastrofetænkning kan være en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet hos terminale patienter indlagt på hospices, hvilket ikke tidligere er undersøgt. Metode: I et prospektivt multicenter cohortestudie på 6 hospice i Danmark er der via spørgeskemaer og journaler indsamlet data på katastrofetænkning, forekomsten af neuropatisk smerte og ændring i opioiddosis. Deltagere var hospice patienter indlagt 15. Januar til 30. April 2020, med inklusionskriterierne 1) kræftdiagnose, 2) alder over 18, og 3) kan tale og forstå dansk. Patienter blev ekskluderet, på baggrund af personalets vurdering, hvis ikke de kognitivt var i stand til at deltage i studiet. I alt 45 patienter indgik i studiet. Resultater: Statistisk analyse blev udført ved hjælp af SPSS 25.00 med univariat og multibel regressionsanalyse. Resultaterne viste at en højere smertekatastroferings score (PCS) ved indlæggelse var signifikant associeret med en højere opioid-dosis ved indlæggelse (P=0,010), men ikke med større øgning i opioid-dosis over indlæggelsestid (eller max 7 dage). Yderligere var der signifikant sammenhæng mellem PCS og den værste smerteintensitet ved indlæggelse (P=0,010) samt den gennemsnitlige smerteintensitet de 4 forudgående uger før indlæggelse (P=0,011). Der blev ikke fundet sammenhæng mellem katastrofetænkning og værste smerteintensitet efter 7 dage. Konklusion: Studiet viser at katastrofetænkning ikke er en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet ved hos terminale patienter under indlæggelse på hospices, men også at katastrofetænkning er en prædiktor for opioideskalation og smerteintensitet hos hospice patienter før indlæggelse på hospices. Resultaterne af dette studie indikerer, at nonfarmakologiske interventioner, rettet mod katastrofetænkning hos patienter med kræft, tidligere i det palliative forløb, kan være med til at forbedre og nuancere smertebehandlingen, samt reducere opioideskalation og hermed bivirkninger ved overbehandling, før og efter hospiceindlæggelse.

Abstact (English) Context: Catastrophizing is a coping strategy that involves rumination, pessimism, the feeling of helplessness, and a tendency to magnify or exaggerate the value of the threat or pain sensation. The link between catastrophizing and non-malignant pain is well documented and catastrophizing has been shown to be a predictor of pain intensity, as well as increased consumption of analgesics. Based on a systematic literature review, it is our assessment that the relationship between catastrophizing and opioid scaling, in palliative patients with cancer, has not been investigated in previous studies. Objective: In this study, we wanted to investigate whether catastrophizing may be a predictor of opioid scaling and pain intensity in terminal patients admitted to hospices, which has not been previously investigated. Method: In a prospective multi-centre cohort study of 6 hospices in Denmark, data on catastrophizing, the incidence of neuropathic pain and change in opioid dose were collected via questionnaires and medical records. Participants were hospice patients admitted January 15 to April 30, 2020, with the inclusion criteria 1) cancer diagnosis, 2) age over 18, and 3) able to speak and understand Danish. Patients were excluded, based on staff assessment, if they were not cognitively able to participate in the study. 45 patients were included in the study. Results: Statistical analysis was performed using SPSS 25.00 for univariate and multiple regression analysis. The results showed that a higher pain catastrophizing score (PCS) at hospitalization was significantly associated with a higher opioid dose at hospitalization (P = 0.010), but not with a greater increase in opioid dose during hospitalization (or a maximum of 7 days). Furthermore, there was significant correlation between PCS and worst pain intensity at hospitalization (P = 0.010) as well as the average pain intensity over the previous 4 weeks prior to hospitalization (P = 0.011). No relationship was found between catastrophizing and worst pain intensity after 7 days. Conclusion: The study shows that catastrophizing is not a predictor of opioid scaling and pain intensity in terminal patients during hospice hospitalization, but also that catastrophizing is a predictor of opioid scaling and pain intensity in hospice patients prior to hospice hospitalization. The results of this study indicate that non-pharmacological interventions, aimed at catastrophizing in patients with cancer, earlier in the palliative course, may help improve and nuance pain management, as well as reduce opioid scaling and hence side effects of over-treatment, before and during hospice hospitalization.

Opioid, kræft, katastrofetænkning

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter