Investeringsjendomme: Investeringsejendomme - Oplysninger i årsrapporten efter ændring til ÅRL
Oversat titel
Investment properties: Investment properties - Information in the annual report after the amendment to the rules in the Danish Financial Statements Act (ÅRL)
Forfattere
Reiche, Camilla ; Risager, Frederikke Amalie
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-07
Antal sider
82
Resumé
Projektet undersøger, om ændringen af årsregnskabsloven i 2015, der skærpede oplysningskravene ved måling af investeringsejendomme til dagsværdi, har stillet regnskabsbrugeren bedre i vurderingen af de indregnede værdier. Med udgangspunkt i erfaringerne efter finanskrisen gennemgås den relevante lovgivning (ÅRL), definitioner og indregningsmetoder (kostpris eller dagsværdi efter to bestemmelser) samt centrale værdiansættelsesmodeller, herunder ekstern vurderingsmand, afkastbaseret model og DCF, suppleret med illustrative eksempler. Metodisk bygger opgaven på litteratur- og dokumentstudier samt en komparativ analyse af fem selskabers årsrapporter: tre regnskabsklasse B-selskaber (før og efter lovændringen) med forskellige revisionsfirmaer samt to regnskabsklasse C-selskaber (mellem og stor) efter ændringen, med fokus på de oplyste forudsætninger, især afkastkrav, understøttet af markedsrapporter. Analysen viser, at der generelt gives flere oplysninger efter lovændringen, men at oplysningsniveauet varierer betydeligt mellem revisionsfirmaer, og at der ikke er en entydig sammenhæng mellem regnskabsklasse og informationsmængde (i udvalget var C-mellem svagest og C-stor bedst). Konklusionen er, at der stadig er plads til forbedringer i alle årsrapporter, og at en yderligere præcisering eller vejledning fra Erhvervsstyrelsen vil kunne øge gennemsigtigheden og sammenligneligheden. Projektet afgrænses til regnskabsklasserne B og C og omfatter ikke IFRS eller skattemæssige forhold.
This thesis examines whether the 2015 amendment to the Danish Financial Statements Act (ÅRL), which strengthened disclosure requirements for fair value measurement of investment properties, has improved users’ ability to assess reported values. Building on lessons from the financial crisis, it reviews the legal framework, definitions and recognition options (cost or fair value under two provisions), and key valuation techniques—external valuer, yield-based model, and DCF—with illustrative examples. Methodologically, the study combines literature and document analysis with a comparative review of five companies’ annual reports: three reporting class B companies (before and after the amendment) audited by different firms, and two class C companies (medium and large) after the amendment, focusing on disclosed assumptions, especially yield requirements, supported by market reports. The analysis finds that disclosures generally increased after the amendment, but there are substantial differences between audit firms, and no consistent link between reporting class and disclosure quality (in the sample, class C medium was weakest and class C large strongest). The study concludes that further improvements are warranted across all reports and that clearer guidance from the Danish Business Authority would enhance transparency and comparability. The scope is limited to reporting classes B and C and excludes IFRS and tax considerations.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]