AAU Studenterprojekter er ikke tilgængelig fra 15. juni kl. 12.30 til 17. juni kl. 12.30 pga. planlagt systemarbejde. Projekterne kan ikke downloades i perioden.
AAU Studenterprojekter - besøg Aalborg Universitets studenterprojektportal
Et kandidatspeciale fra Aalborg Universitet
Book cover


Intervention målrettet kvinder med fødselsdepression

Oversat titel

Intervention for women with postpartum depression

Forfattere

; ;

Semester

4. semester

Uddannelse

Udgivelsesår

2026

Afleveret

Resumé

Dette speciale undersøger, hvordan sundhedsprofessionelle forstår og behandler psykiske vanskeligheder i graviditeten og det første år efter fødslen, ofte kaldt fødsels- eller perinatal depression. Baggrunden er en bevægelse fra en snæver depressionsforståelse mod et bredere spektrum af efterfødselsreaktioner, der også kan omfatte angst, tvangsprægede symptomer og traumereaktioner (bl.a. afspejlet i ICD-11). Vi gennemførte semistrukturerede interviews med otte klinikere (fire psykologer, en psykoterapeut og tre sygeplejersker, heraf én også jordemoder) og analyserede materialet med refleksiv tematisk analyse. Seks hovedtemaer fremkom: terminologi og symptomatologi; årsager; behandlingsforløb og -ramme; tidlig symptomlindring; konkrete behandlingselementer; samt forebyggelse og tidlig opsporing. Deltagerne anbefaler overvejende at udvide begrebet fra fødselsdepression til bredere efterfødselsreaktioner og fremhæver, at manglen på screeningsredskaber, der afspejler denne bredde, vanskeliggør målretning af hjælp. I praksis kombineres elementer fra kognitiv adfærdsterapi, psykodynamisk terapi, tredje bølge-tilgange og narrativ terapi i eklektiske forløb. På tværs af tilgange peges der på konkrete, virksomme elementer som aflastning, praktisk og emotionel støtte, søvn, psykoedukation, anerkendelse og accept, udforskning af belastende erfaringer, kognitivt arbejde med tanker, styrkelse af selvværd og familiebehandling. Specialet diskuterer balancen mellem skræddersyede, eklektiske forløb og evidensbaserede protokoller, samt om høj rapporteret prævalens afspejler øget patologisering eller underrapportering—særligt blandt etniske minoriteter. Konklusionen er, at en bredere begrebsramme bedre kan indfange kvinders erfaringer og guide indsatsen, men at forbedrede screeningsværktøjer og mere forskning i optimale behandlingsstrategier er nødvendige.

This thesis examines how healthcare professionals understand and treat psychological difficulties during pregnancy and the first year after birth—often labeled perinatal or postpartum depression. The work is motivated by a shift from a narrow, depression-only view toward a broader spectrum of postpartum reactions that may also include anxiety, obsessive–compulsive features, and trauma-related responses (as reflected in ICD-11). We conducted semi-structured interviews with eight clinicians (four psychologists, one psychotherapist, and three nurses, one also a midwife) and analyzed the data using reflexive thematic analysis. Six overarching themes emerged: terminology and symptomatology; causes; treatment course and setting; early symptom relief; specific treatment elements; and prevention and early detection. Most participants advocated broadening the term from perinatal depression to postpartum reactions and highlighted that current screening tools do not capture this wider picture, hindering tailored care. In practice, clinicians combine elements from cognitive behavioral therapy, psychodynamic therapy, third-wave CBT approaches, and narrative therapy in eclectic interventions. Across approaches, they identified practical components perceived as helpful, including respite, practical and emotional support, sleep, psychoeducation, recognition and acceptance, exploration of past stressors, cognitive work with thoughts, strengthening self-esteem, and family-based work. The thesis discusses the trade-off between individualized, eclectic care and evidence-based protocols, and whether high reported prevalence reflects over-pathologization or underdetection—particularly among ethnic minorities. It concludes that a broader conceptual framework can better capture women’s experiences and guide care, but improved screening tools and further research on optimal treatments are needed.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]