Internationalt adopterede børns udvikling
Forfatter
Sørensen, Pernille
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Afleveret
2015-05-29
Antal sider
61
Resumé
Dette speciale undersøger, hvilke faktorer der kan påvirke internationalt adopterede børns udvikling, ved at sammenstille Bruce D. Perrys teori om hjernens udvikling, resiliensforskning og studier af internationale adoptioner. Først kortlægges centrale udviklingsmekanismer hos Perry (sekventiel og hierarkisk hjerneudvikling, sensitive perioder, brugafhængig plasticitet, samt effekter af stress og omsorgssvigt), som derefter belyses gennem to casebeskrivelser og forløbsstudiet English Romanian Adoptees (ERA). Dernæst integreres resultater fra resiliensforskningen for at nuancere, hvorfor børn med tilsyneladende ens institutionsprægede baggrunde kan udvikle sig forskelligt. Analysen peger på, at blandt andet adoptionsalder og varighed af institutionsophold kan bidrage til divergerende forløb, illustreret ved, at ét barn udviklede ADHD, mens et andet viste tegn på begyndende borderline-problematik. De identificerede forhold organiseres i en model med fire kategorier af faktorer: disponerende, fremmende, vedligeholdende og beskyttende. Modellen, inspireret af Alan Carrs multifaktormodel, præsenteres som et praktisk redskab til psykologisk udredning og målretning af indsatser; dens anvendelse illustreres i en interventionsplan baseret på Perrys Neurosequential Model of Therapeutics. Specialet konkluderer, at internationalt adopterede børns udvikling typisk formes af en samvirken af flere faktorer, hvilket understøtter behovet for individualiserede, udviklingssensitivt tilrettelagte indsatser.
This thesis examines which factors influence the development of internationally adopted children by integrating Bruce D. Perry’s theory of brain development, resilience research, and studies on international adoption. It first maps key mechanisms in Perry’s work (sequential and hierarchical brain development, sensitive periods, use-dependent plasticity, and the effects of stress and neglect) and explores how these appear in two case descriptions and the English Romanian Adoptees (ERA) longitudinal study. Findings from resilience research are then incorporated to explain why children with seemingly similar institutional deprivation may show different outcomes. The analysis indicates that factors such as age at adoption and time spent in institutional care can contribute to divergent trajectories, illustrated by one child developing ADHD and another showing emerging borderline features. The identified influences are organized into a model with four categories: predisposing, promoting, maintaining, and protective factors. Inspired by Alan Carr’s multiple factor model, the proposed model serves as a practical tool for assessment and for tailoring interventions; its application is illustrated through an intervention plan grounded in Perry’s Neurosequential Model of Therapeutics. Overall, the thesis underscores that development is typically shaped by a combination of factors, supporting the need for individualized, developmentally informed interventions.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]
Emneord