Interkulturelt samarbejde i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning: En kvalitativ undersøgelse af psykologers oplevelser og håndtering af samarbejdet med somaliske familier
Forfatter
Hassing, Regitze
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2010
Antal sider
80
Abstract
Denne afhandling peger på, at arbejdet med minoritetsfamilier er undervurderet i dansk psykologi – i forskning, teori og praksis – selv om de fleste psykologer på et tidspunkt samarbejder med etniske minoriteter. Afhandlingen undersøger, hvordan danske PPR-psykologer (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) samarbejder med somaliske familier i deres daglige arbejde. Formålet er todelt: dels at forstå psykologernes erfaringer og de dilemmaer, der opstår, dels at belyse, hvordan de håndterer samarbejdet med fokus på interkulturel kompetence (evnen til at arbejde effektivt på tværs af kulturer). Undersøgelsen er en multiple case study med tre PPR-psykologer. Erfaringerne analyseres med induktiv tematisk analyse, og interkulturel kompetence undersøges med en teoritestende tilgang. Hver case analyseres først separat og derefter sammenlignes de i en afsluttende analyse. Resultaterne viser fire gennemgående forhold: (1) et oplevet skel mellem “somaliere” og “danskere” som grupper med forskellige normer og værdier; (2) grundlæggende mistillid fra familierne, som kan gøre samarbejdet vanskeligt; (3) at relationsarbejde ofte kræver positivt fokus, klar kommunikation, opmærksomhed på kulturelt specifikke signaler (fx nonverbal kommunikation) og at tale til følelser såvel som fornuft – med udbytte af at fremhæve ligheder frem for forskelle; (4) at det for mange familier er en lang og svær proces at acceptere et barn, der afviger fysisk eller mentalt fra normen. Disse forhold skaber dilemmaer, hvor psykologerne må balancere kulturel respekt, barnets trivsel og faglige standarder. Tilgangen og niveauet af interkulturel kompetence varierer mellem de tre psykologer; samlet set virker kompetencen tilfredsstillende, men med tydelige svagheder, hvilket peger på behov for øget fokus på kulturrelaterede spørgsmål i faget. Afslutningsvis konkluderes, at praktisk erfaring, kulturel viden og refleksion kan styrke interkulturel kompetence, men ikke i sig selv garanterer den; kompetencen er mangesidet og vanskelig at indfange.
This thesis argues that work with minority families is overlooked in Danish psychology—across research, theory, and practice—even though most psychologists will collaborate with ethnic minorities during their careers. The study examines how Danish PPR psychologists (Pedagogical Psychological Counselling) work with Somali families in everyday practice. The aim is twofold: to understand psychologists’ experiences and the dilemmas that arise, and to explore how they manage collaboration in relation to intercultural competence (the ability to work effectively across cultures). The research is a multiple case study with three PPR psychologists. Experiences are analyzed using inductive thematic analysis, and intercultural competence is examined with a theory-testing approach. Each case is analyzed separately and then compared in a final synthesis. Findings point to four shared issues: (1) a perceived divide between “Somalis” and “Danes” as groups with different norms and values; (2) fundamental mistrust from families, which can hinder collaboration; (3) building productive relationships often requires a positive focus, clear communication, attention to culturally specific cues (e.g., nonverbal communication), and appealing to emotions as well as reasoning—while emphasizing similarities rather than differences is helpful; (4) for many families, accepting a child who diverges physically or mentally from the norm is a long and difficult process. These issues create dilemmas in which psychologists must balance cultural respect, child welfare, and professional standards. Approaches and levels of intercultural competence vary across the three psychologists; overall competence appears adequate but shows notable weaknesses, indicating a need for greater attention to culture-related matters within the profession. In conclusion, practical experience, cultural knowledge, and reflection can strengthen intercultural competence but do not guarantee it; the competence is multifaceted and hard to capture.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]