Interkulturel Kompetence - en århushistorie?
Forfatter
Raavig, Karin
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2008
Antal sider
83
Resumé
Dette speciale udspringer af Danmarks overgang fra etnisk homogent til multietnisk samfund og undersøger betydningen af interkulturel kompetence i den kommunale beskæftigelsesindsats. Med udgangspunkt i Beskæftigelsescenter Syd i Viby, Århus Kommune, som rapporterer relativt gode resultater for flygtninge/indvandrere i matchgrupper 4 og 5, stilles det centrale spørgsmål: I hvilket omfang kan de særligt gode måltal tilskrives interkulturelt kompetente medarbejdere? Empirien består af kvalitative interviews med fire sagsbehandlere, suppleret af afsnittets interne opgørelser og allerede gennemførte undersøgelser og projekter. Teoretisk udvikles et fagspecifikt rammeværk med indikatorer for interkulturel kompetence baseret på litteratur om kultur og interkulturel kommunikation, herunder en tredelt forståelse af kompetencens affektive, kognitive og kommunikative dimensioner. Analysen bevæger sig fra et makroperspektiv på typiske barrierer for f/i-gruppens erhvervstilknytning og formålet med indsatsen til et mikroperspektiv via et single case studie af sagsbehandlernes ideologier, holdninger og praksis. Metodiske begrænsninger omfatter manglende adgang til klientmøder og fravær af direkte interviews med klienter, hvilket betyder, at datagrundlaget primært er sagsbehandlernes perspektiver og tilgængelige opgørelser. Specialets bidrag er en professionel begrebsramme og indikatorer, der kan bruges til at vurdere og udvikle interkulturel kompetence hos offentlige aktører; konkrete fund og konklusioner fremgår ikke af dette uddrag.
This thesis addresses Denmark’s shift from an ethnically homogeneous to a multiethnic society and examines the role of intercultural competence in municipal employment services. Focusing on Beskæftigelsescenter Syd in Viby, Aarhus Municipality, which reports relatively strong outcomes for refugees/immigrants in match groups 4 and 5, it asks the central question: To what extent are these results attributable to interculturally competent staff? The empirical basis comprises qualitative interviews with four caseworkers, supplemented by the unit’s internal performance figures and prior studies and projects. The theoretical contribution is a profession-specific framework with indicators of intercultural competence, grounded in literature on culture and intercultural communication and structured around affective, cognitive, and communicative dimensions. The analysis moves from a macro perspective on typical barriers to labor market attachment and the purpose of the intervention to a micro perspective via a single case study of caseworkers’ ideologies, attitudes, and practices. Methodological limitations include no direct access to client meetings and no interviews with clients, meaning the data rely primarily on caseworkers’ perspectives and available records. The thesis contributes a practical conceptual framework and indicators for assessing and developing intercultural competence among public actors; specific findings and conclusions are not included in this excerpt.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]