Interface Management i komplekse bygge- og anlægsprojekter
Oversat titel
Interface Management in Complex Construction and Infrastructure Projects
Forfatter
Iqbal, Muneeb
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2026
Afleveret
2026-06-04
Antal sider
74
Resumé
Specialet undersøger, hvordan grænseflader mellem aktører og fagdiscipliner håndteres i komplekse bygge- og anlægsprojekter under udførelsen, samt i hvilken grad interface management (IM) kan understøtte systematisk koordinering og tydelig ansvarsfordeling. Undersøgelsen er en fler-case-studie af fem danske projekter, hvor fire gennemføres uden formel IM, mens UNICEF Campus 4 fungerer som kontrasterende case med en formaliseret struktur. Empirien bygger på projektmateriale og semistrukturerede interviews med praktikere, og analysen er organiseret omkring People, Process, Tools og Consequences. Fundene viser, at koordineringsproblemer ofte opstår i de kontraktuelle mellemrum mellem uafhængige parter, og at koordineringen i tre af de fire cases uden formel IM bliver reaktiv og personafhængig. Digitale platforme bruges i alle cases, men primært til dokumentdeling, tekniske forespørgsler og modelkoordinering; de understøtter kun IM, når de indgår i en proces, der forankrer ansvar, sporer fremdrift og dokumenterer lukning. UNICEF Campus 4 illustrerer, at udpegede roller, tidlig kortlægning, et fælles register og systematisk opfølgning gør grænseflader mere synlige og mindsker afhængigheden af enkeltpersoner. Samtidig er uformel koordinering og tillid fortsat vigtige, men de bliver sårbare uden formel forankring eller ved nøglepersoners fravær. På den baggrund foreslår specialet en minimumsmodel for danske bygherrer med tidlig grænsefladekortlægning, kontraktuel mandatgivning, fælles registrering samt systematisk opfølgning og lukning. Resultaterne er analytiske indsigter frem for statistiske generaliseringer, og UNICEF-casen var stadig i gang under dataindsamlingen.
The thesis examines how interfaces between actors and disciplines are handled during the execution of complex construction and infrastructure projects, and to what extent interface management (IM) supports systematic coordination and clear allocation of responsibility. It is a multi-case study of five Danish projects, four conducted without formal IM and one contrasting case—UNICEF Campus 4—with a formalized structure. The empirical basis comprises project materials and semi-structured interviews with practitioners, and the analysis is structured around People, Process, Tools, and Consequences. Findings show that coordination problems often emerge in contractual gaps between independent parties, and that in three of the four cases without formal IM, coordination becomes reactive and dependent on individuals. Digital platforms are used across cases mainly for document sharing, technical requests, and model coordination; they only support IM when embedded in a process that assigns responsibility, tracks progress, and documents closure. UNICEF Campus 4 demonstrates that designated roles, early interface mapping, a shared register, and systematic follow-up make interfaces more visible and reduce reliance on individual coordinators. Informal coordination and trust remain important, but they are vulnerable without formal anchoring or when key people leave. Based on these insights, the thesis proposes a minimum model for Danish clients focused on early mapping, contractual mandate, shared registration, and systematic follow-up and closure. The results provide analytical insights rather than statistical generalizations, and the UNICEF case was ongoing during data collection.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]