Innovation På Tværs
Forfatter
Svendsen, Karina Irene
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2016
Afleveret
2016-04-01
Resumé
Specialet undersøger, hvordan kreativitet kan forstås og understøttes i en uddannelseskontekst med udgangspunkt i det tværprofessionelle forløb Innovation På Tværs ved University College Lillebælt. Med afsæt i et globaliseret arbejdsmarked, hvor kreativitet og innovation efterspørges, fokuserer specialet på tre spørgsmål: (1) hvordan kreativitet kan begribes i uddannelse, (2) hvilke rammer der fremmer eller hæmmer kreativ udvikling, og (3) i hvilken grad en to-dages workshop faciliteret af forfatteren skabte et kreativt miljø for de studerende. Videnskabsteoretisk bygger arbejdet på pragmatismen hos John Dewey, herunder erfaringslæring, og trækker teoretisk på kreativitetsteori fra bl.a. J. P. Guilford, sociokulturelle perspektiver samt Lene Tanggaards model med fordybelse, eksperimenteren og modstand fra materialet. Der inddrages også Den kreative platform og Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel til at forstå og analysere workshopdesign og læringsprocesser. Empirisk anvendes deltagerobservation under workshoppen og forløbet, dokumentanalyse samt gruppeinterview, suppleret af refleksioner over forskerrollen, adgang til feltet og graden af åbenhed. Analysen struktureres med den didaktiske relationsmodel og behandler samfundsmæssige forudsætninger, de studerendes udgangspunkt, rammefaktorer, mål, indhold, læringsproces og vurdering. De konkrete resultater af analysen fremgår ikke af den udleverede tekst, men specialet tilsigter at vurdere, i hvilket omfang workshoppen reelt etablerede et kreativt læringsmiljø på tværs af professioner.
This thesis examines how creativity can be understood and supported in an educational context, using the cross-professional program Innovation På Tværs at University College Lillebælt as a case. Framed by a globalized labor market that increasingly values creativity and innovation, the study addresses three questions: (1) how to conceptualize creativity in education, (2) what conditions support or hinder creative development, and (3) to what extent a two-day workshop facilitated by the author created a creative environment for students. The work is grounded in John Dewey’s pragmatism, particularly experiential learning, and draws on creativity theory from J. P. Guilford, sociocultural perspectives, and Lene Tanggaard’s model of immersion, experimentation, and resistance from materials. It also considers The Creative Platform and uses Hiim and Hippe’s didactic relations model to interpret workshop design and learning processes. Empirically, the study employs participant observation during the workshop and broader course, document analysis, and group interviews, alongside reflections on the researcher’s role, field access, and openness. The analysis is structured with the didactic relations model and discusses societal conditions, student prerequisites, framework factors, goals, content, learning processes, and assessment. The specific findings are not included in the provided excerpt, but the thesis aims to evaluate the extent to which the workshop established a creative learning environment across professions.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]