Indre billeder, Selv og Eksistens: Receptiv musikterapi med erhvervethjerneskadede
Oversat titel
Inner imagery, Self and Existence: Receptive music therapy and acquired brain injury
Forfatter
Hald, Søren
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2004
Afleveret
2004-03-01
Antal sider
182
Abstract
Denne afhandling undersøger, hvordan receptiv musikterapi kan støtte mennesker med hjerneskade. Den præsenterer en kvalitativ analyse af to kvinders “fantasirejser” i en modificeret udgave af Guided Imagery and Music (GIM) inspireret af Torben Moe. I denne metode lytter klienterne til nøje udvalgt musik og beskriver de billeder, følelser og kropslige fornemmelser, der opstår, mens terapeuten guider processen. Studiet er forankret i et aktivitetstilbud i Aarhus og giver samtidig en kort introduktion til antagelser om musikkens virkning på hjernen. Analysen bygger på Daniel Sterns teori om den subjektive selvoplevelse og Irvin Yaloms eksistentielle psykoterapi med de fire grundvilkår: død, mening, frihed og isolation. Som ramme for hjernemæssige forudsætninger trækkes der på Antonio Damasios forskning i netværk for følelser og beslutningstagning. Desuden inddrages Hannibals beskrivelse af, hvordan musikalske elementer (fx kontur, tempo, klangfarve og dynamik) opleves på et præverbalt plan. Teorierne samles og sættes i relation til praksis via Henrik Rydahls musikterapeutiske meta-model. Afhandlingen undersøger fire spørgsmål: 1) hvordan skadens placering påvirker det musikterapeutiske arbejde og klientens evne til indsigt; 2) hvilken funktion musikken har i denne form for terapi; 3) om der kan iagttages ændringer i klienternes selvoplevelse; og 4) om klienternes eksistentielle temaer kan identificeres, samt om deres måde at forholde sig til dem ændrer sig. Med afsæt i Damasio argumenteres der for, at skader i følelses- og beslutningsrelaterede systemer kan begrænse evnen til at arbejde mod indsigt. Studiet peger på, at musik aktiverer mange hjerneområder, og at GIM’s præverbale, forestillende tilstand gør, at musikkens form kan skabe bevægelse i fantasirejsen. I de to cases antyder analyserne øget selvkonstans, større drivkraft og forbedrede sociale færdigheder. Med Yaloms ramme adresserede begge klienter temaerne død, mening, frihed og isolation i billeder og samtale; at forholde sig bevidst til disse grundvilkår kan ændre den angst, der knytter sig til dem. Afslutningsvis forbinder afhandlingen kliniske iagttagelser med den teoretiske forståelse gennem Rydahls meta-model for at belyse den intrapsykiske, indre oplevelse i musikterapi ved hjerneskade.
This thesis explores how receptive music therapy can support people with brain injury. It presents a qualitative analysis of two women’s “fantasy journeys” in a modified form of Guided Imagery and Music (GIM) inspired by Torben Moe. In this method, clients listen to carefully selected music and describe the images, feelings, and bodily sensations that arise while the therapist guides the process. The study is situated in an activity center in Aarhus and also outlines basic assumptions about how music affects the brain. The analysis draws on Daniel Stern’s theory of the subjective sense of self and Irvin Yalom’s existential psychotherapy with its four ultimate concerns: death, meaning, freedom, and isolation. It uses Antonio Damasio’s research on neural systems for emotion and decision-making to frame how injury location may matter, and Hannibal’s account of how musical elements (e.g., contour, tempo, timbre, dynamics) are experienced pre-verbally. These perspectives are integrated with clinical work through Henrik Rydahl’s music therapy meta-model. The thesis addresses four questions: (1) how the location of brain injury influences music therapy and the client’s capacity for insight; (2) what function the music serves in this form of therapy; (3) whether changes in clients’ self-experience can be observed; and (4) whether clients’ existential themes can be identified, and whether their relation to these themes changes. Based on Damasio, the thesis argues that injuries in emotion- and decision-related systems may limit the capacity to work toward insight. It finds that music engages many brain areas and that GIM’s pre-verbal, imaginal state allows musical form to shape and move the inner journey. In the two cases, the analyses suggest increased self-constancy, greater drive, and improved social skills. Using Yalom’s framework, both clients engaged with themes of death, meaning, freedom, and isolation in imagery and in conversation; bringing these themes into awareness may transform the anxiety linked to them. Finally, the thesis links clinical observations to theory via Rydahl’s meta-model to illuminate the intrapsychic, inner experience of people with brain injury in music therapy.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]