Implementering og accept af telemedicin i sundhedssektoren: Kan "psykologisk ejerskab" bidrage til implementering og accept af telemedicin inden for det sundhedsfaglige område?
Oversat titel
Implementation and accept of telemedicine in public health services: Can "psychological ownership" contribute to implementation and accept of telemedicine in public health services?
Forfatter
Yde, Ulla
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2019
Afleveret
2019-08-04
Antal sider
6691
Resumé
Dette speciale undersøger to spørgsmål: hvilke filosofiske idéer ligger bag psykologisk ejerskab – følelsen af, at noget er mit – og kan filosofi bidrage til en teori om dette fænomen? Derudover belyses, hvordan teknologifilosofi påvirker forståelsen og accepten af telemedicin i sundhedsvæsenet. Specialet inddrager WHO’s definition af telemedicin samt OECD’s syn på brugen nu og i fremtiden og begrundelser for, hvorfor telemedicin er vigtig. Uddrag fra interviews i et dansk pilotprojekt bruges til at afprøve teoriernes relevans i praksis. Metodisk anvendes Gadamers hermeneutik til at fortolke transskriptioner og teorier, samt Heideggers eksistentiel-fænomenologiske tænkning, der forbinder fænomenologi og hermeneutik. Teoretisk sættes psykologisk ejerskab i relation til ejendom for at forstå, hvordan mennesker udvikler ejerskabsfølelser. Ifølge John Locke udspringer ejendom af naturlige rettigheder, der opstår, når ens arbejde anvendes på naturens fælles goder – et perspektiv, der kan forklare, hvordan brug og arbejde skaber ejerskabsfølelse. William James peger på, at mennesker knytter sig psykologisk til ting og personer og oplever dem som en forlængelse af sig selv. Hos Heidegger bidrager begreberne at bo (at føle sig hjemme og høre til i tid og rum) og uro/ikke‑hjemlighed (når noget er ukendt eller utilfredsstillende) til at forstå, hvordan ejerskabsfølelser opstår og udfordres. I teknologifilosofien beskriver Heidegger teknologi som både middel til et mål og som menneskelig aktivitet – et antropologisk‑instrumentelt syn. Specialet fremhæver begrænsninger ved dette perspektiv: det kan overse, at teknologi udfolder sig i mange forskellige kontekster og dimensioner, og det inddrager ikke i tilstrækkelig grad pragmatisk‑fænomenologiske, kulturelle, sociale, politiske og økonomiske forhold. Konklusionen er, at teorier om ejendom, tilknytning, det at bo og uro tilsammen kan bidrage til en teori om psykologisk ejerskab. En teknologifilosofisk tilgang kan desuden give en mere nuanceret forståelse af telemedicin og dermed påvirke, hvordan telemedicin implementeres. Samtidig peger specialet på en udfordring: pilotprojekter igangsættes og gennemføres delvist, men skaleres ofte ikke i sundhedsvæsenet. Aktører deler sig desuden ofte i tilhængere og modstandere. En nærmere undersøgelse af disse to gruppers syn på telemedicin og patienter kan vise, om og hvordan holdninger kan ændres for at fremme fremtidig udbredelse.
This thesis addresses two questions: which philosophical ideas underpin psychological ownership—the feeling that something is mine—and can philosophy help build a theory of it? It also examines how the philosophy of technology shapes the understanding and acceptance of telemedicine in health systems. The work includes the WHO’s definition of telemedicine, the OECD’s views on current and future use and its importance, and draws on interview excerpts from a Danish pilot project to relate theory to practice. Methodologically, the thesis uses Gadamer’s hermeneutics to interpret transcripts and texts, alongside Heidegger’s existential‑phenomenological thinking, which links phenomenology and hermeneutics. The theoretical background connects psychological ownership to property in order to explain how people develop feelings of ownership. For John Locke, property rests on natural rights arising from one’s labor applied to nature’s commons—an idea that helps explain how use and work generate a sense of ownership. William James suggests that people become psychologically attached to things and persons, treating them as extensions of the self. Heidegger’s notions of dwelling (feeling at home and belonging in time and space) and unsettledness (arising from unfamiliarity or dissatisfaction) further illuminate how ownership feelings form and are challenged. In the philosophy of technology, Heidegger characterizes technology as both a means to an end and a human activity—an anthropological‑instrumental view. The thesis notes limits to this view: it can overlook technology’s varied contexts and multidimensionality, and it does not adequately consider pragmatic‑phenomenological, cultural, social, political, and economic dimensions. The findings indicate that theories of property, attachment, dwelling, and unsettledness together can contribute to a theory of psychological ownership. A philosophical approach to technology offers a more nuanced understanding of telemedicine and may influence how it is implemented. At the same time, the thesis highlights a recurrent issue: pilot projects are launched and partially carried out but often fail to scale across health services. Stakeholders also tend to divide into proponents and opponents. Studying both groups’ views on telemedicine and on patients could show whether and how attitudes might be shifted to support future adoption.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord