Implementering af udvidet patientuddannelse i kiropraktorpraksis - forandringsparathed og barrierer. Et mixed-methods studie.
Oversat titel
Implementation of extended patient education in chiropractic practice - readiness for change and barriers. A mixed-methods study.
Forfatter
Hansen, Rasmus Peder Morthorst
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2007
Afleveret
2007-06-30
Antal sider
38
Resumé
Baggrund og formål: Per 1. april 2024 er ydelsen udvidet patientuddannelse blevet en del af overenskomsten mellem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Regionernes Løn- og Takstnævn (RLTN). Ydelsen er målrettet patienter med kroniske eller tilbagevendende stærke smerter i muskler og led, hvor både biologiske, psykologiske og sociale forhold (den biopsykosociale model) har betydning for forløbet. Indholdet omfatter undervisning i forståelse af sygdom og smerter, kroppens alarmsystem (nervesystemets smertesignaler) og egenhåndtering af smerter i hverdagen. Tidligere er en stærk biomekanisk identitet i faget – et snævert fokus på kroppens strukturer – blevet peget på som en barriere for at arbejde biopsykosocialt. Dette studie undersøger danske kiropraktorers forandringsparathed i forhold til at indføre udvidet patientuddannelse og identificerer barrierer for implementeringen. Metode: Studiet er et mixed-methods design med en sekventiel, forklarende tilgang. Først gennemførtes en spørgeskemaundersøgelse baseret på den transteoretiske model for adfærdsændring (TTM), som inddeler forandring i stadier (før-overvejelse, overvejelse, handling og vedligeholdelse). Derefter fulgte semistrukturerede interviews med en fænomenologisk, induktiv tilgang for at få dybere indsigt i kiropraktorernes erfaringer. Resultater: Blandt 145 svar befandt 62% (n=90) sig i vedligeholdelsesstadiet, 11% (n=16) i handlingsstadiet, 17% (n=25) i overvejelsesstadiet og 10% (n=14) i før-overvejelsesstadiet i forhold til at implementere udvidet patientuddannelse. Interviewene pegede på fem centrale barrierer: usikkerhed om den præcise definition af ydelsen; oplevet mangel på kommunikative færdigheder; blandt de mest forandringsparate er tid og økonomi en udfordring; mangel på undervisningsmateriale; samt patienters forventninger om passiv behandling. Konklusion: De fleste kiropraktorer er parate til at arbejde med udvidet patientuddannelse. Barriererne kan mindskes gennem tydelig afklaring af ydelsens indhold, deling af eksisterende materialer og udvikling af nye, samt struktureret efteruddannelse i kommunikation med fokus på psykosociale faktorer og støtte til patienters adfærdsændring.
Background and aim: As of 1 April 2024, the service extended patient education has been included in the agreement between Dansk Kiropraktor Forening (DKF) and Regionernes Løn- og Takstnævn (RLTN). It targets patients with chronic or recurrent severe musculoskeletal pain where biological, psychological, and social factors (the biopsychosocial model) affect outcomes. The service includes education about how disease and pain are understood, the body’s alarm system (the nervous system’s pain signals), and how to self-manage pain in daily life. Previous work has suggested that a strong biomechanical identity in the profession—a narrow focus on bodily structures—can hinder adoption of a biopsychosocial approach. This study examined Danish chiropractors’ readiness to implement extended patient education and identified barriers to implementation. Methods: We conducted a mixed-methods study using a sequential explanatory design. First, a survey based on the Transtheoretical Model of behavior change (TTM), which divides change into stages (precontemplation, contemplation, action, maintenance). This was followed by semi-structured interviews using a phenomenological, inductive approach to gain deeper insight into chiropractors’ experiences. Results: Of 145 survey responses, 62% (n=90) were in the maintenance stage, 11% (n=16) in action, 17% (n=25) in contemplation, and 10% (n=14) in precontemplation regarding implementing extended patient education. Interviews identified five key barriers: uncertainty about the service’s exact definition; perceived lack of communication skills; among the most ready practitioners, time and financial constraints; lack of teaching materials; and patients’ expectations of passive treatment. Conclusion: Most chiropractors appear ready to adopt extended patient education. The barriers can be reduced through clear communication about the service’s content, sharing existing materials and developing new ones, and structured continuing education in communication focused on psychosocial factors and supporting patient behavior change.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]