Immaterialretlig beskyttelse af titler på litterære og kunstneriske værker
Oversat titel
Protection of Titles of Literary and Artistic Works in Intellectual Property Law
Forfattere
Salomonsen, Tobias Sastakauskas ; Lyngholm, Oliver Hyche
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2022
Afleveret
2022-05-19
Resumé
Dette speciale undersøger, hvordan titler på litterære og kunstneriske værker (fx bøger, film og sange) kan beskyttes efter immaterialretten: ophavsret, varemærkeret og den særlige regel i ophavsretslovens § 73. Undersøgelsen anvender den retsdogmatiske metode, dvs. en systematisk analyse af gældende ret ud fra retskilder som love, retspraksis, retsgrundsætninger og forarbejder, herunder også EU-regler (forordninger, direktiver) og EU-praksis. Efter ophavsretten kræver beskyttelse, at der foreligger et litterært eller kunstnerisk værk, som er originalt (værkshøjde). Titler er sprogligt set litterære, men fordi de er korte, vurderes originalitet ud fra valget, rækkefølgen og kombinationen af ord – ikke ordene i sig selv. For titler til værker gælder desuden, at titlen skal afspejle det underliggende værks originalitet. Det er derfor vanskeligt for titler at opnå ophavsretlig beskyttelse, og beskyttelsen er snæver: Den rækker i praksis kun mod nære efterligninger af de originale elementer i titlen. Efter varemærkeretten kan en titel registreres som varemærke, hvis den kan fungere som kendetegn, er særpræget og ikke beskrivende. Særpræg betyder, at tegnet kan adskille én virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andres. Et tegn er beskrivende, hvis det opfattes som information om de varer eller ydelser, der søges beskyttet – fx 1) en enkel titel, der blot beskriver værkets emne, 2) en meget kendt titel, som det relevante publikum forbinder med den bagvedliggende fortælling, eller 3) en titel, der er blevet en del af sproget og har fået en anden betydning, som er beskrivende for de pågældende varer eller ydelser. En registrering giver eneret til de særprægede dele, men kun mod brug som varemærke, dvs. brug der udfører varemærkets funktioner, især at angive varers og tjenesteydelsers kommercielle oprindelse. Ifølge praksis fra Den Europæiske Unions Ret og EUIPO's Ankenævn vil en titel som udgangspunkt ikke angive kommerciel oprindelse, når den blot bruges som betegnelse for et litterært eller kunstnerisk værk. Det er dog muligt, at en titel brugt som betegnelse kan opfattes som kildeangivelse, men kriterierne herfor er uklare. Efter ophavsretslovens § 73 må et senere litterært eller kunstnerisk værk ikke stilles til rådighed for almenheden under en titel, der indebærer en risiko for forveksling med et tidligere værk. Bestemmelsen beskytter værket som sådant, herunder dets titel. Anvendelse forudsætter, at det tidligere værk (eller dets titel) har særpræg, forstået som evnen til at angive værkets kunstneriske oprindelse. Hvis dette er opfyldt, beskyttes mod senere titler, der skaber forvekslingsrisiko. Vurderingen er konkret og helhedsbaseret og forudsætter, at titlen bruges som titel for et andet værk end det tidligere, og at der foreligger en reel risiko for forveksling. Samlet konkluderer specialet, at § 73 er den bedst egnede regel til at beskytte titler, når de bruges som betegnelser for litterære og kunstneriske værker, fordi både ophavsret og varemærkeret rejser vanskeligheder med at opnå beskyttelse og har en snæver eller uklar rækkevidde.
This thesis examines how titles of literary and artistic works (for example books, films and songs) are protected under intellectual property law: copyright, trademark law, and the special rule in Section 73 of the Danish Copyright Act. The study uses the legal-dogmatic method, meaning a systematic analysis of the applicable law based on sources such as statutes, case law, legal principles and preparatory works, including EU regulations, directives and case law. Under copyright, protection requires a literary or artistic work that is original. Titles are literary by nature, but because they are short, originality is assessed by the choice, order and combination of words—not the words themselves. For titles of works, the title must also reflect the originality of the underlying work. As a result, it is difficult for titles to obtain copyright protection, and any protection is narrow, typically only against very close copies of the title’s original elements. Under trademark law, a title can be registered if it can function as a mark, is distinctive and non-descriptive. Distinctive means it can distinguish one trader’s goods or services from another’s. A sign is descriptive if the public perceives it as giving information about the goods or services applied for—for example: (1) a simple title that merely describes the subject of the work, (2) a very well-known title that the relevant public associates with the underlying story, or (3) a title that has entered everyday language and acquired a second meaning that is descriptive for the goods or services. Registration confers exclusive rights in the distinctive parts, but only against use as a trademark that performs the mark’s functions, especially indicating commercial origin. According to case law from the General Court of the EU and the EUIPO Boards of Appeal, as a rule a title does not indicate commercial origin when used merely to name a literary or artistic work. It is, however, possible for a title used as a designation to be perceived as indicating origin, but when this happens remains unclear. Under Section 73 of the Danish Copyright Act, a later work may not be made available to the public under a title that entails a likelihood of confusion with an earlier work. This provision protects the work as such, including its title. It requires that the earlier work (or its title) has distinctiveness, understood as the ability to indicate the artistic origin of the work. If so, it is protected against later titles that create a likelihood of confusion. The assessment is case-by-case and holistic, and it requires that the title is used as a title for another work and that there is an actual likelihood of confusion. Overall, the thesis concludes that Section 73 is the best suited tool for protecting titles used to designate literary and artistic works, because copyright and trademark law both pose hurdles to obtaining protection and offer protection that is narrow or uncertain in scope.
[Dette resumé er omskrevet med hjælp fra AI baseret på projektets originale resumé]
Emneord
