Ikke-Suicidal Selvskade: Nuancering af et begreb og fænomen
Oversat titel
Non-Suicidal Self-Injury: Clarification of term and phenomenon
Forfattere
Christensen, Trine ; Koren, Dina Laumark
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2018
Afleveret
2018-05-31
Antal sider
140
Abstract
Ikke-suicidal selvskade (NSSI) er selvskade uden intention om at dø. Denne undersøgelse bygger på en tidligere litteraturgennemgang af NSSI og selvværd, som pegede på behovet for at afklare, hvad NSSI dækker over. Formålet her er at få en dybere forståelse af NSSI’s årsager og udvikling (etiologi og patogenese) og dermed skabe et bedre grundlag for eventuelt at afklare NSSI som officiel betegnelse. Studiet anvender en kvalitativ tilgang med både et bredt teoretisk afsæt og fortællinger fra fem personer med forskellige erfaringer med NSSI. Data blev indsamlet gennem semistrukturerede interviews og analyseret med tematisk analyse. Resultaterne peger på flere centrale forhold: NSSI er et heterogent fænomen med mange udtryk og motivationer; flere forudgående faktorer kan spille ind, herunder hvilke funktioner NSSI har for den enkelte (hvilken rolle adfærden udfylder) samt den sammenhæng, personen befinder sig i, både i relationer til andre (interpersonelt) og i indre oplevelser (intrapersonelt). Derudover har personlige fortællinger og de fortællinger, som omgivelserne formidler, betydning for, hvordan NSSI forstås og håndteres. Endelig diskuteres det, om NSSI bør klassificeres som en diagnose i DSM: En inklusion kan være gavnlig i vestlige sundhedssystemer, men vil kræve præcisering af de begreber, der anvendes i den forskningsdiagnose, som allerede findes i DSM-5.
Non-Suicidal Self-Injury (NSSI) refers to self-harm without the intent to die. This study builds on a prior literature review on NSSI and self-esteem that highlighted the need to clarify what NSSI encompasses. The aim is to deepen understanding of the causes and development of NSSI (etiology and pathogenesis) and provide a stronger knowledge base for potentially defining NSSI as an official term. Using a qualitative approach, the project draws on a broad theoretical foundation and on narratives from five individuals with different histories of NSSI. Data were collected through semi-structured interviews and analyzed using thematic analysis. Findings indicate several key points: NSSI is a heterogeneous phenomenon with varied forms and motivations; multiple precursors may contribute, including the functions NSSI serves for individuals and the person’s context, both in relationships with others (interpersonal) and in inner experiences (intrapersonal). Personal stories, as well as the narratives conveyed by others, also shape how NSSI is understood and approached. Finally, the study discusses whether NSSI should be classified as a diagnosis in the DSM: inclusion may be beneficial within Western medical systems, but it would require clarifying the terms used in the existing DSM-5 research diagnosis.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]