Idræt på hf og gymnasiereformens betydning for hf-elevers idrætsdeltagelse
Oversat titel
Physicial education in Higher Preparatory Examination and the impact of the high school reform concerning students participation in physical education
Forfattere
Hansen, Morten ; Primdahl, Thomas Frederiksen ; Nielsen, Thøger Brinkmann
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-01-04
Antal sider
77
Abstract
I de seneste 10-15 år har sport og fysisk aktivitet fået stor opmærksomhed i den offentlige debat, med god grund: Idræt har dokumenterede fysiske, mentale og sociale gevinster. På den baggrund rejser dette studie spørgsmålet, hvorfor regeringen i et lovforslag til en gymnasiereform i 2016 foreslog at afskaffe obligatorisk idræt på hf, gøre idræt og de kunstneriske fag til valgfag (eleverne skal vælge mellem dem) og samtidig indføre eksamen i idræt. Formålet var at belyse, hvilken betydning idræt har for hf-elever, og hvordan reformen kan påvirke deres deltagelse i faget. Undersøgelsen bygger på interviews med 22 hf-elever (17 piger og 5 drenge) på en dansk hf-institution og deres idrætslærer samt med skolens leder og lederen for de gymnasiale uddannelser i Undervisningsministeriet. Den afdækker også begrundelserne for reformens udformning. Resultaterne viser, at det var et tvunget valg at gøre idræt og de kunstneriske fag valgfri for at frigøre flere timer til dansk og matematik. Der er forskellige forståelser af, hvilken betydning idræt har for eleverne. En stor gruppe elever vil sandsynligvis ikke vælge idræt, hvilket kan gøre dem mere inaktive og berøve dem idrættens gevinster. De elever, der vælger idræt, forventes til gengæld at opleve højere kvalitet i undervisningen, fordi de er omgivet af mere motiverede medelever, hvilket kan have en positiv smitteeffekt. Derudover vil en eksamen i idræt påvirke hf-elevernes engagement. Samlet peger studiet på, at reformen kan sænke den samlede deltagelse i idræt blandt hf-elever, samtidig med at kvaliteten øges for dem, der vælger faget.
Over the past 10–15 years, sport and physical activity have received much public attention—and with good reason, as their physical, mental, and social benefits are well documented. Against this backdrop, this study asks why a 2016 Danish upper‑secondary reform proposal for the Higher Preparatory Examination (hf) would remove mandatory physical education (PE), make PE and artistic subjects elective (students must choose between them), and introduce an exam in PE. The aim was to understand what PE means for hf students and how the reform might affect participation. The study is based on interviews with 22 hf students (17 girls and 5 boys) at a Danish school and their PE teacher, as well as the school principal and the head of secondary education at the Department of Education. It also examines the rationale behind the reform’s design. Findings indicate that making PE and artistic subjects elective was a forced trade‑off to create more hours for Danish and mathematics. Stakeholders hold different views about PE’s impact on students. A large group of students would likely not choose PE, risking lower activity levels and missing out on its benefits. Those who do choose PE are expected to experience higher‑quality classes because they are surrounded by more motivated peers, creating a positive contagion effect. In addition, introducing a PE exam will influence hf students’ engagement. Overall, the study suggests the reform may reduce total PE participation among hf students while improving the experience for those who opt in.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]
