I grænselandet mellem normalitet og patologi - en sociologisk analyse af fænomenet særligt sensitive
Forfatter
Laursen, Mette Schmidt
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2015
Resumé
Specialet undersøger sociologisk fænomenet “særligt sensitiv” i Danmark og dets placering i grænselandet mellem normalitet og patologi. Med udgangspunkt i Elaine N. Arons HSP-begreb, den tilknyttede selvtest og selvhjælpslitteraturens udbredelse belyser opgaven, hvordan kategorien anvendes til at forstå selvet og skabe tilhørsforhold. Problemstillingen adresserer, hvilke betydninger og grænsedragninger begrebet producerer, og hvilke sociale funktioner det får i lyset af samtidens idealer om selvrealisering. Metodisk bygger specialet på en socialkonstruktivistisk casetilgang og kvalitative, semistrukturerede interviews med syv voksne, der identificerer sig som særligt sensitive, rekrutteret via HSP-foreningen. Analysen er diskursanalytisk (Fairclough) og informeret af Laclau og Mouffes teori om gruppedannelse, Honneths anerkendelsesbegreb samt Willigs kritik af den indadvendte selvrealisering; derudover inddrages bl.a. Goffman, Rose og Jenkins. Interviewene peger på, at betegnelsen fungerer som en tillagt identitet, der giver selvaccept og sammenhæng, ofte begrundet i en forståelse af trækets biologiske karakter og ledsaget af vedvarende “arbejde med sig selv”. Fællesskaber omkring HSP tilbyder anerkendelse og skaber et sprogligt skel mellem “os” og “dem”, mens kritikken af samfundets tempo og normalitetskrav i høj grad rettes indad. Specialet diskuterer, hvordan fænomenet, uden at være en diagnose, kan nærme sig en patologiserende forståelse gennem en medicinsk-psykologisk sprogbrug, og nuancerer dermed HSP som et socialt fænomen i samtiden.
This thesis offers a sociological analysis of the “highly sensitive person” (HSP) phenomenon in Denmark and its position at the boundary between normality and pathology. Drawing on Elaine N. Aron’s HSP concept, the associated self-test, and the spread of self-help literature, the study examines how the category is used to make sense of the self and to create belonging. The research question addresses the meanings and boundaries the label produces and the social functions it serves amid contemporary ideals of self-realization. Methodologically, the thesis employs a social constructivist case study and qualitative, semi-structured interviews with seven adults who identify as highly sensitive, recruited via the Danish HSP association. The analysis is discourse-oriented (Fairclough) and informed by Laclau and Mouffe’s theory of group formation, Honneth’s recognition, and Willig’s critique of inward-turning self-realization, with additional inspiration from Goffman, Rose, and Jenkins. The interviews suggest that the label operates as an added identity that fosters self-acceptance and coherence, is often framed as biologically grounded, and is accompanied by ongoing “work on the self.” HSP communities provide recognition and help draw a linguistic boundary between “us” and “them,” while criticism of societal pace and normality tends to be directed inward. The thesis discusses how the phenomenon, though not a diagnosis, can edge toward pathologization through medico-psychological language, thereby nuancing HSP as a social phenomenon today.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet fuldtekst]