Hvornår er adoption det bedste for barnet?
Oversat titel
When is adoption in the best interests for the child?
Forfatter
Thomsen, Fie Bols
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Antal sider
88
Resumé
Afhandlingen undersøger, hvordan begrebet “barnets bedste” fortolkes i sager om adoption uden forældres samtykke (tvangsadoption) i dansk ret ved brug af en retsdogmatisk metode. Problemformuleringen er, hvornår de retlige kriterier for tvangsadoption er opfyldt. Analysen gennemgår den trinvise vurdering efter adoptionsloven—først om adoption med samtykke kan gennemføres og dernæst betingelserne i § 9, stk. 2–4—samt forudsætningen om anbringelsesgrundlag efter servicelovens § 58. Materielle hensyn som stabil opvækst, manglende forældreomsorgsevne, tidlig indsats og barn–forældre-tilknytning belyses. Afhandlingen inddrager Højesterets praksis og brugen af tilknytningsteori samt praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol om “exceptional circumstances”, kravet om mindst indgribende foranstaltning og behovet for konkret, individuel afvejning. Analysen peger på, at forældres omsorgsevne og kvaliteten af tilknytningen er centrale for, om adoption bedst varetager barnets interesser; mangler i omsorg og kærlighed taler for adoption for at sikre barnets udvikling. Afslutningsvis sættes de danske parametre i et nordisk perspektiv med en sammenligning til Norge og en kort berøring af rammerne for videre anbringelse efter servicelovens § 68 a.
The thesis examines how the “best interests of the child” is interpreted in cases of adoption without parental consent (forced adoption) in Danish law, using a legal-dogmatic method. It asks when the legal criteria for forced adoption are met. The analysis outlines the stepwise assessment under the Adoption Act—first whether adoption with consent is possible, then the requirements in section 9(2–4)—together with the prerequisite of a placement basis under Social Services Act section 58. Substantive considerations such as a stable upbringing, lack of parental caregiving capacity, early intervention, and the child–parent bond are explored. The thesis reviews Supreme Court case law and the use of attachment theory, and incorporates European Court of Human Rights judgments on “exceptional circumstances,” the least intrusive measure, and the need for a concrete, individual balancing. The analysis underscores that parental caregiving capacity and the quality of attachment are pivotal to whether adoption serves the child’s best interests; deficits in care and love weigh in favor of adoption to safeguard the child’s development. Finally, the Danish parameters are set in a Nordic perspective through comparison with Norway and a brief note on frameworks for subsequent placement under Social Services Act section 68a.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]