Hvorledes behandles forældremyndighedssager, hvor den ene forælder har forvoldt den anden forælders død?
Oversat titel
How are custody cases processed when one of the parents has caused the other's death?
Forfatter
Madsen, Camilla Toft
Semester
4. semester
Uddannelse
Udgivelsesår
2020
Afleveret
2020-05-19
Antal sider
68
Resumé
Specialet undersøger, hvordan danske myndigheder og domstole behandler forældremyndighedssager, når den ene forælder har forvoldt den anden forælders død. Med udgangspunkt i forældreansvarslovens § 15 a og reformen af familieområdet i 2018 analyserer arbejdet de relevante retlige rammer og hensyn, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, FN’s Børnekonvention, lov om Familieretshuset samt straffelovens bestemmelser, der afgrænser, hvornår ”forvoldelse af døden” foreligger. Metodisk bygger specialet på en retsdogmatisk gennemgang af lovgivning og retskilder, herunder praksis fra danske domstole (bl.a. Langelandssagen og publikationer i Tidsskrift for Familie- og Arveret), suppleret af komparative nedslag i norsk og svensk ret samt en analyse af lovændringer i 2016 og 2018. Analysen belyser anvendelsesområdet for § 15 a, betydningen af, hvem der havde forældremyndigheden på dødstidspunktet (fælles, overlevende eller afdøde forælder), og de centrale vurderingstemaer ved afgørelserne: krav til forældremyndighedsindehaveren samt barnets bedste med fokus på trivsel, beskyttelse/sikkerhed og barnets perspektiv. Endvidere diskuteres, om praksis før og efter 2018-reformen lever op til formålsbestemmelsen i forældreansvarsloven, og om den gældende retsstilling er tidssvarende. Uddraget indeholder ikke specialets endelige konklusioner, men angiver, at formålet er at klarlægge de retlige kriterier og afveje dem i lyset af barnets bedste.
This thesis examines how Danish authorities and courts handle custody cases in which one parent has caused the death of the other. Focusing on Section 15a of the Parental Responsibility Act and the 2018 family law reform, it analyzes the governing legal framework and key considerations, including the European Convention on Human Rights, the UN Convention on the Rights of the Child, the Act on the Family Law House, and Criminal Code provisions that delineate when a parent is deemed to have caused the other’s death. Methodologically, the study applies a doctrinal legal analysis of legislation and sources of law, including Danish case law (notably the Langeland case and reports in the Journal of Family and Inheritance Law), supplemented by comparative insights from Norwegian and Swedish law and an examination of statutory amendments in 2016 and 2018. The analysis addresses the scope of Section 15a, the significance of who held parental authority at the time of death (joint, surviving, or deceased parent), and the central assessment themes in decisions: requirements for the custody holder and the best interests of the child, with attention to welfare, protection/safety, and the child’s perspective. It further discusses whether practice before and after the 2018 reform aligns with the Act’s purpose clause and whether the current legal position is up to date. The excerpt does not include final findings, but indicates that the thesis aims to clarify the legal criteria and balance them in light of the child’s best interests.
[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]