Hvorfor forelæsninger? - En undersøgelse af forelæsninger på en PBL-uddannelse

Why Lectures? - An empirical research of lectures on a problem based program

Nielsen, Cecilia Høholt

4. semester

Kommunikation, Kandidat

2017

2017-10-06

70

Dette speciale undersøger, hvordan studerende på en problembaseret uddannelse opfatter forelæsninger, og hvad denne opfattelse betyder for forelæsningens læringspotentiale. Med udgangspunkt i et casestudie af forelæsninger på et projektmodul på en humanistisk PBL-uddannelse kombinerer studiet interviews, observationer og spørgeskema som mixed methods og analyserer materialet hermeneutisk inden for et konstruktivistisk læringsperspektiv. Teoretisk bygger undersøgelsen især på J. Biggs’ begreber om dybde- og overfladefokus i studerendes tilgange til læring. Analysen viser, at studerende ofte møder forelæsninger med begrænset forberedelse og opmærksomhed. Selvom de sætter pris på at blive tilbudt forelæsninger, har de svært ved at engagere sig, dels fordi forelæsningerne opleves dårligt afstemt med eksamensformer og krav, dels fordi mange anlægger et overfladefokus. Forelæsningen fremstår som en relativt fremmed undervisningsform i en PBL-kontekst, hvor de studerende placeres i en passiv modtagerrolle og mangler redskaber til at styre deres egen læring i dette format. Samlet set peger specialet på, at forelæsningens læringspotentiale underudnyttes under de givne betingelser, og at bedre kobling til vurdering samt støtte til aktiv bearbejdning kan styrke udbyttet.

This thesis investigates how students in a problem-based learning (PBL) program perceive lectures and how that perception affects the lecture’s learning potential. Drawing on a case study of lectures within a project module on a humanities-oriented PBL program, the study uses mixed methods—interviews, observations, and a questionnaire—and applies a hermeneutic analysis within a constructivist view of learning. The theoretical framework centers on J. Biggs’s concepts of deep and surface approaches to learning. Findings indicate that students often attend lectures with limited preparation and attention. Although they value having lectures, they struggle to engage, partly due to weak alignment between lectures and assessment and partly because many adopt a surface approach. In a PBL context, lectures feel relatively foreign: students are placed in a passive recipient role and lack tools to manage their own learning in this format. Overall, the thesis concludes that the lecture’s learning potential is underused under current conditions and suggests that closer alignment with assessment and better support for active processing could improve outcomes.

[Dette resumé er genereret med hjælp fra AI direkte fra projektet (PDF)]

Download
Vis denne rapport i AAU Studenterprojekter