Hvordan prissætter private udbydere sygehusmedicin med monopol til det danske offentlige sygehusvæsen?
Oversat titel
How is pricing by the private pharmaceutical firms done on pharmaceuticals especially with monopoly to the Danish public health service?
Forfatter
Keld, Dorte Bülow
Semester
4. semester
Udgivelsesår
2017
Afleveret
2017-06-15
Antal sider
59
Abstract
Projektet undersøger udelukkende hospitalsmedicin, hvor udgifterne stiger år for år på grund af nye, meget dyre behandlinger mod blandt andet cancer og autoimmune sygdomme. Spørgsmålet er: Hvad bestemmer prisen i en dansk sammenhæng? Vi bruger mikroøkonomisk teori om markedsformer (fuld konkurrence, monopolistisk konkurrence, oligopol og absolut monopol), markedsfejl, markedsmagt og prisdannelse. Metoden kombinerer kvalitative interviews med repræsentanter fra tre private lægemiddelvirksomheder og to repræsentanter fra Amgros, den offentlige indkøber og forhandler af hospitalsmedicin, samt en kvantitativ analyse af Amgros-data fra 2016 om forhandlinger og prisfastsættelse. Resultaterne peger på, at monopol på et lægemiddel er en central fordel for sælger i prisfastsættelsen. Monopol er dog relativt og ændrer sig over tid og sted: Det afhænger i høj grad af, i hvilket omfang sundhedsvæsenet anerkender alternative behandlinger, ikke kun af juridiske patenter. For mange hospitalslægemidler ligner markedet enten et absolut monopol eller et oligopol med få udbydere. Fordi både efterspørgsel (antal patienter) og centrale omkostninger (udvikling, godkendelse og markedsføring) er relativt forudsigelige for industrien, fastsættes priser ofte profitmaksimerende. Typisk sker det ved at tage udgangspunkt i prisen på bedste alternative behandling og lægge en værdi af lægemidlets ekstra effekt oveni, hvilket bliver til en national referencepris. Danmark er et lille marked, og selv om Amgros fungerer som en enekøber (monopsoni), er landet for småt til i sig selv at påvirke den internationale prisdannelse. Samtidig er Danmark ofte tidligt ude med at tage nye behandlinger i brug, hvilket gør den danske referencepris attraktiv som pejlemærke for andre lande. Derfor sætter virksomheder ofte referenceprisen højt i Danmark. Den endelige pris bliver dog til gennem forhandling af rabatter i forhold til referenceprisen mellem virksomhed og Amgros, og rabatterne er typisk størst, når der findes beslægtede alternativer og monopolet er svagt. Danmark kan derfor ende med relativt lave nettopriser trods en høj referencepris. Mikroøkonomisk teori beskriver således markedet for hospitalsmedicin godt, men nøglefaktoren er graden af monopol, som præger både referencepris og slutpris; i et lille, innovativt land kan referenceprisen endda være vigtigere for virksomhederne end nettoprisen.
This project looks only at hospital medicines, where costs rise each year due to new, very expensive treatments for conditions such as cancer and autoimmune diseases. The core question is: What shapes the price in the Danish setting? We use microeconomic theory on market structures (perfect competition, monopolistic competition, oligopoly, and absolute monopoly), along with market failure, market power, and pricing theory. The methods combine qualitative interviews with representatives from three private pharmaceutical companies and two from Amgros, the public purchasing body that negotiates hospital drug prices, and a quantitative analysis of Amgros data from 2016 on negotiations and price setting. The findings show that having a monopoly over a medicine gives the seller a major advantage in pricing. However, monopoly is relative and varies across time and place: it depends largely on whether the medical community recognizes alternative treatments, not only on legal monopolies such as patents. For many hospital drugs, the market resembles either an absolute monopoly or an oligopoly with few producers. Because both demand (number of patients) and key costs (development, regulatory approval, and marketing) are relatively predictable for the industry, prices are often set to maximize profit. Commonly, a national “reference price” is established by anchoring to the price of the best alternative treatment and adding a valuation of the new drug’s added benefit. Denmark is a small market, and although Amgros acts as a single buyer (a monopsony), the country is too small to shift international prices on its own. At the same time, Denmark often adopts new treatments early, which makes the Danish reference price attractive as a benchmark for other countries. Firms therefore tend to set a high reference price in Denmark. The final price is then reached by negotiating discounts from the reference price between the company and Amgros, with larger discounts typically where close alternatives exist and monopoly power is weaker. As a result, Denmark may pay relatively low net prices despite high reference prices. Microeconomic theory thus explains this market well, but the key driver is the degree of monopoly, which influences both the reference price and the final price; in a small, innovative country, the reference price may even matter more to companies than the net price.
[Dette resumé er genereret ved hjælp af AI]